Østriger tager til IndyCar

2018 bliver året hvor en østriger endelig kommer til start i Verizon IndyCar Series – igen.

Rene Binder har skrevet kontrakt med Juncos Racing om at køre 4 løb i 2018, og bliver derved den første østriger siden Hubert Stromberger tilbage i 1995!

Binder kommer fra en sæson i World Series Formula V8, hvor han sluttede på 4. pladsen i mesterskabet. Undervejs i sæsonen tog han 4 løbssejre, og manglede blot 3 point i at få en mesterskabs pokal. Slutresultatet er hans hidtil bedste, siden han fik debut i rigtige racerbiler tilbage i 2009.

Han kommer til at dele bil #32 med den forsvarende Indy Lights mester, Kyle Kaiser. Kaiser har 4 sæsoner bag sig med teamet i junior klasserne, men og får altså også 4 starter med teamet i IndyCar 2018.

Rene Binder, Charouz Racing System, World Series Formula V8 2017
Photo: JJ Media

Rene Binder starter sæsonen i St. Petersburg, inden at han overlader bilen til Kaiser, der skal køre Phoenix Raceway og Long Beach. Binder hopper tilbage i bilen i en enkelt weekend på Barber Motorsports Park, inden at Kaiser overtager bilen i hele maj måned, til begge løb i Indianapolis. Herefter tager teamet (indtil videre) en lille pause, og vender tilbage med Binder i på gaderne i Toronto samt Mid-Ohio Sports Cars Course i juli måned.

Dermed kunne der evt være 9 løb til en eller flere andre kørere, hvis de har nogle penge med, eller hvis enten Kaiser eller Binder finder flere sponsorer.

Juncos Racing holdet havde deres første start i IndyCar i 2017, hvor Spencer Pigot og Sebastian Saavedra deltog ved Indy 500, som de eneste løb i sæsonen for holdet. I 2018 bliver det indtil videre til 8 løb, inden 2019 efter planen bliver en fuld sæson.

Verizon IndyCar Series starter den 11. marts med gadeløbet i St. Petersburg, Florida.

Relaterede nyheder