Årets første oval test kørt

Verizon IndyCar Series kørte sæsonens første samlede oval test for 2018 holdene i sidste uge på ISM Raceway, Phoenix, Arizona.

23 kørere var til stede ved testen, og det blev til over 6000 omgange på den 1,022 mil lange oval.

Rahal Letterman Lanigan Racing satte hurtigste tid i alle de 4 træninger. Takuma Sato endte som hurtigste af alle kørere henover hele testen, mens holdkammerat Graham Rahal endte på 5. bedste tid.

Sebastien Bourdais, Dale Coyne Racing
Photo: Indycar.com /John Cote

I det hele taget var toppen godt og grundigt blandet, hvad angår hold og motorer.

Sato var den hurtigste mand for RLL, mens Will Power for Team Penske var den næsthurtigste, efterfulgt af Tony Kanaan for AJ Foyt Racing, og den forsvarende Mester Josef Newgarden hos Team Penske.

Dermed var der en god blanding mellem Honda og Chevrolet motorer, og modsat tidligere år, hvor Honda de seneste par år har haft en fordel på ovalerne – primært på grund af deres aerokit. Det variabel er fjernet fra og med 2018, hvor alle bilerne skal køre med samme konfiguration.

Der var mindre end 0,2 sekund i mellem hurtigste mand Sato, og Sebastien Bourdais på 11. pladsen.

Scott Dixon, Chip Ganassi Racing Windscreen test, Phoenix 2018
Photo: Indycar.com/Chris Jones

Mens fredag og lørdag havde fri kørsel for alle, blev torsdagen primært brugt til at få de kørere, som aldrig tidligere har kørt på en oval i en IndyCar, op i fart. Dette galt Matheus Leist, Pietro Fittipaldi, Robert Wickens, Zach Veach og Kyle Kaiser.

Men de unge løver fik også besøg af en gammel rotte på banen.

Scott Dixon og Chip Ganassi Racing skulle udføre en test for IndyCar serien, hvor en prototype af det nye windscreen skulle testes i virkeligheden, for første gang.

IndyCar arbejder på at beskytte kørerens hoved imod objekter, som kommer flyvende forfra, som man bl.a. har set i de to tragiske ulykker med Justin Wilson i IndyCar, og Henry Surtees i Formel 2. Formel 1 har valgt at gå en anden vej med Halo løsningen, mens IndyCar mener at dette windscreen er den rigtige vej at gå.

Den er lavet af samme materiale, som der også bruges på jagerfly, og forbedrer sikkerheden væsentlig. Det er en del som forholdsvist nemt kan eftermonteres på de eksisterende Dallara DW12 chassis’er.

Planen er at indføre systemet til 2019 sæsonen, når der er blevet udført flere test gennem 2018.

Verizon IndyCar Series 2018 sæsonen starter den 11. marts på gaderne i St. Petersburg, Florida.

Relaterede nyheder