Godt IMSA racerløb på Mid-Ohio

Efter 5 års pause, var USAs højest rangerende sportsvognsklasse tilbage på Mid-Ohio Sports Car Course nær Lexington.

Mens især fredagen havde været en våd omgang, var vejret lørdag og søndag til den 4. afdeling af WeatherTech SportsCar Championship 2018 meget bedre.

Acura Team Penske havde kvalificeret sig 1-2 på startgridden, efterfulgt af de to Mazda Team Joest racere, med #7 foran #6, #77 og #55.

I GTLM have BMW Team RLL #24 taget Pole Position foran Porsche #911 og BMW Team RLL #25, mens Corvette #3 med Jan Magnussen skulle starte 5’er i klassen.

I GTD var 3GT Racing Lexus #15 med David Heinemeier Hansson på Pole foran søsterbilen #14 samt Paul Miller Racing Porsche #48. Christiana Nielsen og Wright Motorsports #58 havde kvalificeret sig ind på 7. pladsen.

Mazda #77 forsøgte at snuppe andenpladsen på vej ind i Sving 1, men de to Acura racere kunne holde sig foran.

Tequila Patron ESM #2 var en del af et harmonikasammenstød på første omgang, så de fik en skade på bagenden af bilen. De var tidligt i pitten og fik nye dæk på, men sendte bilen tilbage på banen.

Den anden ESM #22 fik en drive-through straf for at have udløst balladen, og ramme JDC-Miller Motorsports #85, som så spandt rundt og røg allerbagerst i feltet.

Start
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galsted

Det lykkedes de to Porsche #911 og #912 at komme i front af GTLM, mens 3GT Racing #15 og #14 beholdte pladserne i GTD.

Mazda Team Joest #55 smuttede for #77, da den sidstnævnte blev fanget i noget af GT trafikken.

Forspringet mellem top 3 i Prototype klassen bølgede frem og tilbage, alt efter hvordan at bilerne skulle igennem trafikken. Nogle gange var #55 helt oppe bag Acura bilerne, men så trak de elastikken ud igen, når de kom fri af de andre biler.

De to Mazda racere byttede plads igen i forbindelse med pitstoppene, og da Acura bilerne var i pit, byttede de også. Dermed var det #6 foran #7, #77 og #55. Det varede dog kun kort tid, inden at #7 faldt bag begge Mazda biler.

En time inde i løbet havde Mazda Team Joest #55 en tur ud på græsset, og røg derfor ned på 4. pladsen.

I GTLM var Porsche #912 kommet foran #911 mens Ford Chip Ganassi Racing #67 lå foran #66.

I GTD havde de to Lexus racere også byttet plads, mens Michael Shank Racing Acura #86 var kommet op på 3. pladsen.

3GT Racing #14 & Michael Shank Racing Acura #86
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Midtvejs i løbet blev Oliver Jarvis i Mazda Team Joest #77 fanget bag Colin Braun i CORE autosport #54, som var 2 omgange bagud. Braun lå adskillige omgange foran Jarvis, hvilket åbnede et hul på næsten 5 sekunder mellem Jarvis og den førende Dane Cameron i Acura Team Penske #6.

Acura #6, Mazda Team Joest #55 og #77 pittede samtidig – men alt imens havde Acura #7 kørt sig til forreste position i løbet.

Med lidt over en time tilbage af løbet, kom Alvaro Parente i Michael Shank Racing Acura #86 forbi David Heinemeier Hansson i 3GT Racing Lexus #15, i kampen om andenpladsen. 3GT Racing Lexus #14 var dog stadig ude i front af GTD klassen.

Corvette Racing #3 vågnede stille og roligt op til dåd, og begyndte at sætte Ford Chip Ganassi Racing #67 under pres, efter allerede at have overhalet #66. Antonio Garcia kunne begynde at lugte en podieplads, som spanieren meget gerne ville overtage.

BMW Team RLL #25 viste en fantastisk benzinøkonomi, og kørte meget længere end alle de andre GTLM biler. De kunne vente helt til 33 minutter tilbage af løbet med at pitte for sidste gang. De kom ud på andenpladsen, bag Porsche #912, men lige foran Ford Chip Ganassi Racing #67, Corvette #3 og Ford Chip Ganassi Racing #66.

Der var lidt knas mellem Acura Team Penske #6 og Tequila Patron ESM #22, da Juan Pablo Montoya skulle overhale Pipo Derani. Da de to skulle overhale en langsommere GTD bil, kom det til kontakt mellem de to – selvom #22 var en omgang bagude i løbet. Der skete dog ikke mere.

Wright Motorsports Porsche #58, Scuderia Corsa Ferrari #63, JDC-Miller Motorsports #85, Wright Motorsports #16, Mercedes-AMG Team Riley Motorsport #33, Magnus Racing Audi #44
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galsted

Imponerende nok kørte alle 2 timer og 40 minutter under grønt flag, uden ene eneste afbrydelse, eller andre afkørsler end lidt kradsen i græskanterne. Meget imponerende, da banen er meget snoet, og meget svær at overhale på.

Acura Team Penske tog en 1-2 sejr med #7 foran #6, mens Mazda Team Joest #77 tog den første podieplads i år. Ricky Taylor blev derved kører nummer 50 som har vundet et racerløb for Team Penske, mens holdkammeraten Helio Castroneves bare tog endnu en til samlingen. Det var den første sejr til Acura i Prototype klassen – meget passende ved Acura Sports Car Challenge løbet.

I GTLM vandt Porsche #912 foran BMW Team RLL #25 og Corvette Racing #3. Earl Bamber og Laurens Vanthoor tog den første sejr i år for den bil, efter #911 vandt på Sebring tidligere i år.

GTD klassen blev vundet af 3GT Racing Lexus #14 med Dominik Baumann og Kyle Marcelli, hvilket var den første sejr for Lexus i IMSA klassen – ja, faktisk det allerførste podium for holdet. Michael Shank Racing Acura #86 sluttede toer foran Paul Miller Racing Lamborghini #48.

David Heinemeier Hansson i 3GT Racing Lexus #15 sluttede 5’er i klassen sammen med Jack Hawksworth, mens Christina Nielsen og Patrick Long i Wright Motorsports #58 sluttede på 7. pladsen.

Porsche #912
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galsted

I Prototype Mesterskabet er det stadig Mustang Sampling Cadillac #5 der fører, foran holdkammeraterne Whelen Engineering Cadillac #31 og Konica Minolta Wayne Taylor Racing Cadillac #10. Både Acura Team Penske #7 og #6 er dog ikke langt bagved – dog med CORE autosport #54 midt imellem.

Ford Chip Ganassi Racing #67 fører GTLM foran Porsche #912 og Ford Chip Ganassi Racing #66, mens Corvette Racing #4 og #3 med Jan Magnussen er på de næste pladser.

GTD føres af Paul Miller Racing Lamborghini #48 foran Michael Shank Racing Acura #86 og Mercedes AMG Team Riley Motorsports #33.

Den næste afdeling af WeatherTech SportsCar Championship bliver kørt i Detroit den 2. juni – men kun med Prototype og GTD klasserne, fordi størstedelen af GTLM bilerne er i Frankrig til Le Mans testdagen.

Relaterede nyheder