United Autosports kigger mod Asien

Der findes efterhånden ikke noget sportsvognsmesterskab i verden, hvor United Autosports ikke deltager. Nu udvider de teamet igen igen, og det med en ret anseelig tilføjelse.

Når Asian Le Mans Series 2018/19 starter den 24.-25. november, stiller det engelsk-amerikanske hold op med 4 biler – fordelt med 2 LMP2 biler og 2 LMP3 biler.

Derved at vi sikret minimum 5 biler, da Jackie Chan DC Racing også har bekræftet at mindst en af deres LMP2 biler stiller til start, og forhåbentlig også en LMP2 mere samt deres LMP3 bil.

United Autosports #22
Photo: JJ Media

United Autosports er de forsvarende European Le Mans Series LMP3 Mestre, som de forsøger at forsvare i denne sæson. Derudover deltager de i North American Endurance Cup, som er en del af WeatherTech SportsCar Championship. De gav sportsvognsdebut til Fernando Alonso i forbindelse med Daytona 24 timers løbet på januar, og tidligere på måneden fik Juan Pablo Montoya sin Le Mans debut med holdet.

Holdet stiller til start med to JS P2 og to JS P3 biler, da den nyeste JS P217 Ligier endnu ikke er tilladt i Asian LMS. Holdet er samtidig importør og distributør af Ligier biler og reservedele i Storbritannien – hvor de for øvrigt også deltager i LMP3 Cup.

United Autosports er i aktion igen i denne weekend, hvor 6 timers løbet på Watkins Glen skal køres, som er en del af NAEC mesterskabet. Det næste løb i European Le Mans Series skal køres den 15. juli på Red Bull Ring i Østrig.

Relaterede nyheder