World RX får lyserød gæstekører

FIA World Rallycross Championship får en lyserød gæstekører, når serien gæste Letland i den kommende weekend.

EKS Audi Sport stiller op med en 3. bil, som får Nico Müller i bilen. Med sig bringer han det lyserøde BWT design, som også er kendt fra bl.a. ADAC GT Masters samt Formel 1.

Nico Müller, Audi S1 EKS RX quattro
Photo: EKS Audi SPort

Müller er efterhånden ved at være “fast” gæstekører hos EKS teamet, da han også var i bilen i 2017 sæsonen. Han gjorde det godt, og kørte fra nogle af de etablerede navne, hvor han sluttede 5’er ved netop Letland sidste år.

Indtil videre er kun planlagt denne ene gæstestart, da næste løb køres i USA, efterfulgt af Tysklandsløbet som kolliderer med DTM finalen, mens sæsonen slutter i Sydafrika. Spørgsmålet er om EKS Audi Sport vil bruge penge og mandskab på at fragte en ekstra bil til henholdsvis USA og Sydafrika – for det er de to eneste muligheder for yderligere starter i 2018 til Müller.

Relaterede nyheder