Mortara bliver hos Venturi

Edoardo Mortara tager endnu en sæson hos Venturi Formula E holdet.

Den 31-årige Schweizer startede i ABB FIA Formula E Championship i december 2017, hvor han lå til at vinde løb 2 i debutweekenden, indtil han lavede en bremsefejl, og herefter tabte føringen til Felix Rosenqvist. Det var super ærgerligt for Mortara, da det var den eneste gang på hele 2017/18 sæsonen, hvor han var i i top 6.

Resten af sæsonen var lidt en tam omgang, med kun to yderligere gennemførte løb i pointene. Holdet er støttet af Mercedes-AMG, som er ved at gøre klar til deres egen indsats i Formel E serien. Derfor har de valgt at placere ham der igen, inden han måske skal til fabriksholdet i 2019/20 sæsonen.

Mortara har dog vist sin kvaliteter på bybaner før, hvor han bl.a. har vundet 6 gange i Macau, men også vundet løb på Norisring i både Formel 3 og DTM.

Susie Wolff, Edoardo Mortara, Felipe Massa
Photo: Venturi Formula E

Som Racing24-7.net annoncerede tilbage i maj måned, bliver Felipe Massa en ny mand hos holdet. Derfor er det ekstra vigtig for holdet at have en kører, som allerede kender til serien, og de specielle udfordringer som det giver, når kørerne skal kombinere fart og økonomikørsel.

Holdet har til denne sæson også fået Susie Wolff som ny teamchef, der jo også har ret tætte relationer til Mercedes-AMG.

Nyt for alle holdene i Sæson 5, er at de skal deltage med en helt ny bil. Ligesom i de 4 første sæsoner, bliver alle bilerne bygget af Spark, mens der bliver mulighed for at udvikle deres egen drivlinje eller købe fra en anden konstruktør. Den bliver igen i 2018/19 sæsonen kaldt for Venturi, men der kommer helt sikkert input fra Mercedes-AMG i større eller mindre grad.

Den 5. sæson af ABB FIA Formula E Championship starter den 15. december i Ad Diriyah i Saudi Arabien.

Relaterede nyheder