Masser af afbrydelser i FP2

Der var masser af afbrydelser, da den anden fri træning til European Le Mans Series blev kørt på Spa Francorchamps.

To røde flag og en Full Course Yellow, blandet op med med regnbyger der kom og gik, gjorde det utroligt svært for holdene, at få kørt ret meget, og lære noget fornuftigt omkring bilernes opsætning.

G-Drive Racing #26
Photo: JJ Media

G-Drive Racing #26 med Jean-Eric Vergne var den hurtigste mand, mens banen stadig var tør, efterfulgt af Duqueine Engineering #29 med Nicolas Jamin og IDEC Sport #28 med Paul Loup Chatin.

Anders Fjordbach og Dennis Andersen deltes om tiden i High Class Racing #49, og med Anders bag rattet, kørte bilen den 13. hurtigste tid.

I LMP3 havde vi Job van Uitert i RLR MSport #15, som den hurtigste kører, foran Matthieu Lahaye i Ultimate #17 og Mattia Drudi i EuroInternational #11.

Christian Stubbe Olsen, Alex Kapadia og Colin Noble i Ecurie Ecosse/Nielsen #7 satte 8. bedste tid i LMP3, med Noble bag rattet.

RLR MSport #15 & United Autosports #32
Photo: JJ Media

Proton Competition Porsche #77 med Dennis Olsen var den hurtigste GTE bil foran Ebimotors Porsche #80 med Riccardo Pera og Proton Competition Porsche #88 med Giorgio Roda Jr. Så selv på tør bane, var der ikke nogen der kunne slå Porsche bilerne. Alex MacDowall i JMW Motorsport Ferrari #66 var dog kun 0,2 sekund fra, så der er stadig mulighed for en lille overraskelse i kvalifikationen.

Proton Competition Porsche #88 & #77
Photo: JJ Media

Den starter klokken 13.10 for GTE bilerne, efterfulgt af LMP3 og LMP2.

Relaterede nyheder