Lopez første Dragon kører

Jose Maria Lopez er blevet bekræftet som den første kører for Dragon Racing i ABB FIA Formula E Championship 2018/19.

Den tredobbelte World Touring Car Championship Mester kørte også Formel E i både 2016/17 samt 2017/18 sæsonerne for henholdsvis DS Virgin Racing og Dragon Racing. Han opnåede en enkelt podieplads i den første sæson, men kæmpede med bilen i den netop overståede sæson.

Nu bliver kortene blandet på ny, da alle holdene skifter til de nye Gen-2 biler, og holdet ydermere skal videreudvikle deres egen drivlinje.

Jose Maria Lopez
Photo: JJ Media

Udover Formel E programmet, deltager argentineren også i FIA World Endurance Championship for Toyota Gazoo Racing. Her har han også hans første sejr til gode, men har indtil videre været på podiet 4 gange, heriblandt en andenplads på Le Mans 2018.

Dragon Racing offentliggør deres anden kører i den nærmeste fremtid.

Relaterede nyheder