King går efter Indy 500 debut

Jordan King går efter at debutere ved Indianapolis 500, når den 103. udgave af løbet køres i maj 2019.

Englænderen har skrevet en kontrakt med Rahal Letterman Lanigan Racing, som udelukkende gælder dette ene løb.

King deltog også i Verizon Indycar Series i 2018, hvor han kørte alle gade- og racerbanerne for Ed Carpenter Racing, mens teamejer Carpenter selv overtog bilen til alle ovalløbene. Derfor har den 24-årige kører endnu sin løbsdebut til gode på ovaler.

Jordan King
Photo: Indycar.com / Chris Jones

Teamet indsætter en 3. Dallara med Honda motor til det store løb. Graham Rahal og Takuma Sato skal køre holdets to andre biler.

Jordan King har ikke andre aftaler på nuværende tidspunkt, men han udtaler selv at det er en stor drøm at komme til at køre dette legendariske løb.

Han skal dog lige igennem kvalifikationen til løbet, hvor der kun er 33 startpladser til løbet, mens der er åben for alle interesserede på kvalifikationsdagen – i hvert fald alle dem som har været igennem oval-licens kurset forud for løbet.

Løbet køres den 26. maj 2019.

Relaterede nyheder