Snow stopper i IMSA

2018 GTD Mesteren Madison Snow stopper i IMSA serien. Det har Paul Miller Racing annonceret i dag.

Den 22-årige racerkører har været makker med Bryan Sellers i holdets Lamborghini Huracan GT3 gennem de seneste 3 sæsoner, hvilket kulminerede med Mesterskabet i 2018.

Han var lynende hurtig ude på banen, og kunne nogle gange matche eller endda slå Sellers på omgangstiderne. Derfor har IMSA valgt at opgradere ham til en Guld kører i 2019, og det slog, i følge teamet, hovedet på sømmet, og endte med at han nu har trukket sig fra serien.

Han mener selv at han bare er forretningsmand, der kører lidt racerbil i weekenderne. Det kan han på sin vis også have ret i, men så er han en lynende hurtig gentleman kører.

Bryan Sellers & Madison Snow
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

IMSA serien har slået meget hårdt ned på såkaldte “Fake Silvers” – altså de kørere der kan matche Guldkørernes tider. Dermed er bl.a. Katherine Legge også blevet opgraderet fra Sølv til Guld igen, efter hun for nogle år ansøgte om at blive nedgraderet. Men den går ikke længere i 2019.

Paul Miller Racing har sendt en pressemeddelelse ud, hvor der bliver bragt nogle rimelig stærke ord omkring deres syn på Snows nye Guld titel, og selvom de har forsøgt at overbevise IMSA om at lade ham forblive Sølv, så er deres bønner ikke blevet hørt.

Holdet oplyser at de offentliggør deres 2019 program i nærmeste fremtid.

Relaterede nyheder