Pietro Fittipaldi og Harry Tincknell skal teste Jaguar I-TYPE 3 i Marrakesh

Panasonic Jaguar Racing byder velkommen tilbage til Pietro Fittipaldi og Harry Tincknell, som begge skal køre i Jaguar I-TYPE 3 i 1-dags testen den 13. januar, dagen efter Marrakesh E-Prix.

Fittipaldi har et godt CV i sporten, inklusiv World Series Formula V8 3.5 titlen i 2017, og nuværende Haas F1 test kører. Den 22 årige skal køre for Panasonic Jaguar Racing for andet år i træk, men denne gang for første gang i Gen2 bilen.
“Jeg er meget spændt på at køre Generation 2 Formel E bilen, hvilket er et kæmpe skridt opad, med meget mere power og mere greb. Jeg ser frem til hvordan at den føles på banen. Jeg har hørt så mange gode ting omkring Jaguar I-TYPE 3. Jeg er her for at hjælpe holdet udvikle bilen så meget som muligt gennem dagen – så jeg ser frem til det”, sagde brasilianeren.
Pietro Fittipaldi – barnebarn af den dobbelte Formel 1 Mester Emerson Fittipaldi – skal teste Gen2 bilen for første gang i Marrakesh. Photo: Panasonic Jaguar Racing
Tincknell er heller ikke ny i racerløb på højt niveau, hvor han har kørt en blanding af discipliner, og vundet noget så prominent som 24 timers løbet på Le Mans i LMP2 klassen i hans debut, samt European Le Mans Series titlen i 2016. Den britiske kører vender tilbage til Panasonic Jaguar Racing efter at have debuteret for dem på Donington Park i 2016.
“Jaguar gav mig mine første omgange i en Formel E bil, og jeg er meget taknemmelig for at teste den nye Generation 2 bil med dem. Med den begrænsede test i løbet af sæsonen, vil jeg forsøge at maksimere dagen for holdet, og bidrage med at udvikle Jaguar I-TYPE 3”, forklarede den 27 årige.

“Vi har et fuldt testprogram for begge kørere, hvilket er vigtigt i den videre udvikling af Jaguar I-TYPE 3. Begge kørere kørte gode point på kontoen i Ad Diriyah, og vi ser frem til at bygge videre på det i Marrakesh, og få startet 2019 på en positiv måde”, tilføjede teamchef James Barclay.

 

Original artikel oversat af Jens Jensen.

Relaterede nyheder