DTM og SUPER GT bekræfter fælles løb

Der har længe været snak omkring det, men nu er der endelig datoer på.

DTM og SUPER GT skal mødes ved to løbsweekender i 2019.

Første gang bliver ved DTM sæsonfinalen på Hockenheim den 5.-6. oktober, hvor der kommer Honda, Lexus og Nissan sender en bil hver, som så skal køre med i DTM løbet.

Den 23.-24. november tager DTM serien til Japan, hvor de skal køre et fælles ikke-mesterskabsløb med SUPER GT på Fuji International Speedway. DTM serien lover at mindst 12 biler tager turen. Om det bliver 4 fra hver af BMW, Audi og Aston Martin, eller om det kun er BMW og Audi som har bekræftet turen med fuldt hold, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

SUPER GT visit Hockenheim 2017
Photo: DTM

Der skal køres 2 løb i Japan, ligesom det er kendt fra DTM serien i Tyskland. Derudover får tyskerne og en anden fordel, da alle bilerne skal køre på Hankook dæk, som allerede bruges i DTM. I SUPER GT er der åben dækkrig mellem Bridgestone, Michelin, Yokohama og Dunlop.

Især DTM håber på at samarbejdet omkring de nye Class-1 biler bærer frugt, så de får flere konstruktører på de europæiske baner, mens især BMW er interesseret i Japan, hvor de allerede har dyppet tæerne lidt i GT300, som er den lille klasse i Super GT for GT3 biler.

DTM 2019 sæsonen starter den 4.-5. maj på Hockenheim.

Relaterede nyheder