Albuquerque: “Det er ikke super super travlt”

Filipe Albuquerque får travlt i 2019, med ikke blot et dobbelt program, men et tredobbelt program i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, European Le Mans Series og FIA World Endurance Championship.

Racing24-7.net fangede ham til en snak på Sebring, for at høre lidt mere om hans travle år.

“Det bliver dejligt travlt. Jeg er meget glad for programmet, fordi at det er alle mulige slags P2/DPi biler – det er prototyper. Det er travlt, men fordi at FIA WEC er i off season (vinteren, red), er det ikke super super travlt, fordi at WEC først starter i september for mig, og det bliver en dobbelt weekend for mig med ELMS. Når ELMS stopper, starter jeg stort set et nyt mesterskab. Så jeg får ikke nogen vinter ferie, men det er fint for mig, for så er jeg fit til Daytona og alt det, og de andre løb.”

Han skal køre for United Autosports #22 i både European Le Mans Series 2019 og såfremt at de bliver endelig bekræftet, FIA World Endurance Championship 2019/20. Den sidste del kræver blot den officielle startliste, da organisationen allerede har budt UA velkommen til 2019/20 sæsonen i en pressemeddelelse. Men da både FIA WEC og ELMS kører Silverstone, med ELMS 4 timers løbet om lørdagen, og FIA WEC 4 timers løbet om søndagen, bliver der meget hoppen frem og tilbage mellem de to paddock områder på Silverstone.

“Ja, det er lidt ligesom Corvette gør her (på Sebring, red.) – de gør det samme, ved at køre WEC og IMSA. Ja, vi får meget travlt. Men jeg tror at det mere er logistisk set for United Autosports, med hensyn til at være i forskellige paddock områder, og at vi skal have endnu en bil, at for alting koordineret, og at have et team som tager sig af os. Men vi har kun en bil i WEC, så jeg tror på at det kommer til at gå godt, og United Autosports er et meget professionelt hold, og jeg er sikker på at de kan klare opgaven.”

Filipe Albuquerque
Photo: JJ Media

Silverstone FIA WEC og ELMS er ikke det eneste sammenfald i år. Åbningsløbet i ELMS på Paul Ricard og den 3. afdeling af IMSA på Long Beach kommer også til at falde sammen, så Albuquerque kan ikke køre i Frankrig, da hans IMSA program for Mustang Sampling Cadillac #5 har højere prioritet.

“Intet er perfekt, men heldigvis er det eneste sammenfald at jeg har, og det skete allerede sidste år, hvilket forhindrede mig i at være med i titlen kamp in ELMS, men United Autosports er stadig glade for at have mig – de erstatter mig med en 3. kører fra WEC, og de er glade for at jeg kommer tilbage og kører resten af sæsonen, hvilket stadig er fem løb, så det er størstedelen af løbene.”

Mustang Sampling Cadillac #5 er en del af Action Express holdet, som også driver Whelen Engineering Cadillac #31. Mens #31 var med i kampen omkring sejren i Daytona 24 timers løbet i Januar, havde #5 problemer med elektronikken, hvilket kostede dem en del point. Holdet kæmpede sig tilbage på Sebring, med #31 som vindere af løbet, og #5 med Filipe Albuquerque, Joao Barbosa og Brendon Hartley på tredjepladsen.

Så det må være godt at have to biler kørende, modsat visse af konkurrenterne, som kun har en bil?

“Normalt er vi altid konkurrencedygtige her på Sebring. Vores bil er rigtig god henover bumpene. Vi var meget konkurrencedygtige i Daytona – vores holdkammerater var tæt på at snuppe den. Det var lidt et kaotisk løb for alle, og det var endnu værre for os. Det er det gode ved at have to biler. En bil prøver en til, mens den anden prøver noget andet. For to år siden sluttede vi toer, og førte det meste af løbet. Sebring er helt sikkert en af de to langdistanceløb i verden.”

Albuquerque har været på betonen på Sebring International Raceway mange gange, også da han testede med Audi Sport Team Joest og deres LMP1 program, men kørte aldrig løb på den ujævne bane med den bil. Han kørte et løb for Flying Lizard Motorsports, da de kørte med en Audi R8 LMS i United Sports Car Championship 2014 (IMSA), hvor de sluttede på en femteplads i GTD klassen.

Mustang Sampling Cadillac #5
Photo: JJ Media

2019 er den anden fulde sæson for Filipe Albuquerque i IMSA WeatherTech SportsCar Championship for Mustang Sampling Cadillac #5, hvor han skal dele bilen med Joao Barbosa gennem sæsonen. De er i øjeblikket 4’er i det generelle mesterskab, mens de er på 3. pladsen i Michelin Endurance Cup, som er de længere løb i sæsonen.

Det bliver hans 3. år for United Autosports i European Le Mans Series, inklusiv 24 timers løbet på Le Mans in juni, som holdet har kvalificeret sig til via deres Mesterskab i Asian Le Mans Series 2018/19.

Han har kun kørt en fuld sæson i FIA World Endurance Championship indtil nu, hvilket var i 2016 da han kørte for RGR Sport by Morand holdet i LMP2 kategorien. Før det, var det kun 6 timers løbet på Spa Francorchamps med Audi Sport Team Joest, som en forberedelse til 24 timers løbet på Le Mans. Han havde en enkelt start med Rebellion Racing i 2017 på Nürburgring, hvor de havde brug for en erstatning for Nico Prost, som skulle køre Formel E i New York.

Det næste løb på Filipe Albuquerque bliver med Action Express holdet i deres Mustang Sampling Cadillac #5 i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, på gaderne i Long Beach den 13. april 2019, inden han er tilbage i United Autosports #22 i European Le Mans Series den 12 maj på Monza.

Relaterede nyheder