European Le Mans Series får en enkelt gæstestarter, når de om halvanden uge kører sæsonens anden afdeling på Monza banen i Italien.
Det bliver det lokale Cetilar R. Villorba Corse, som stiller op med Dallara #47 med Roberto Laconte, Sergio Sernagiotto og Andrea Bellichi i bilen.
Ellers er der kun begrænsede ændringer i startlisten, i forhold til åbningsløbet.
I DragonSpeed #21 sidder Ben Hanley over, mens Renger van der Zande skal dele bilen Henrik Hedman og James Allen. Hanley skal til at forberede sig til Indy 500, så derfor er han i USA.
Will Owen støder til Ryan Cullen og Alex Brundle i United Autosports #32.
Alle LMP3 holdene er uændrede, på nær M Racing, hvor Yann Ehrlacher giver Laurent Millara og Lucas Legeret alle 4 timer alene.
Proton Competition Porsche #88 har stadig to ledige sæder ved siden af Thomas Preining – ellers er GTE klassen uændret.
Vi har fortsat 7 danske kørere i serien – Dennis Andersen/Anders Fjordbach i High Class Racing #20 i LMP2, Mikkel Jensen sammen med tyske Jens Petersen i Eurointernational #11 og RLR MSport #15 med Christian Stubbe Olsen/Martin Vedel Mortensen/Martin Rich i LMP3, mens Michelle Gatting/Manuela Gostner/Rahel Frey skal dele Kessel Racing Ferrari #83 i GTE, hvor de skal kæmpe mod Nicklas Nielsen/Alessandro Pier Guidi/Fabien Lavergne i Luzich Racing Ferrari #51.
4 timers løbet på Monza køres søndag den 12. maj 2019.