Dramatik under lamperne i Texas

Den 9. afdeling af NTT IndyCar Series blev kørt som aftenløb på Texas Motor Speedway under navnet DXC Technology 600.

Takuma Sato havde taget Pole Position foran 2018 vinder Scott Dixon, Sebastien Bourdais, Ryan Hunter-Reay, Simon Pagenaud og Spencer Pigot.

Mesterskabsførende Josef Newgarden startede helt tilbage fra 8. pladsen, som den næstbedste Team Penske kører.

Løbet blevet startet før solen gik helt ned, men lamperne var allerede tændt rundt på banen. Den lave sol betød også at kørerne havde solen lige ind i øjnene i Sving 3, i den første del af løbet.

Sato tog føringen fra start af, og slog hurtigt et hul på et sekund.

DXC Technology 600 2019
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Alexander Rossi var på fremdrift i feltet, og forsøgte at komme uden om Josef Newgarden på både indersiden og ydersiden. 10 omgange inde i løbet lykkedes det endelig, og samtidig fulgte Colton Herta med forbi.

De to A. J. Foyt Enterprises holdkammerat Tony Kanaan og Matheus Leist lukkede desværre feltet på 21. og 22. pladsen, mens oval specialisten Ed Carpenter lå lige bag Felix Rosenqvist på 19. og 20. pladsen.

Dixon fik dog lukket hullet til Sato mod slutningen af første stint, efterhånden som de to var i gang med at overhale langsommere trafik. Med omgangstiderne på omkring 24 sekunder, var det ikke svært at falde en omgang bagud, hvis man havde bare det mindste problem.

Ed Carpenter
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Det gik fuldstændig galt for Takuma Sato, da han skulle pitte for første gang. Han kom alt ALT for hurtigt hen til hans crew, og fik slet ikke bremset, så han pløjede mekanikeren på venstre forhjul ned, inden han stoppede en hel pitbox længere henne. Til alt helt var hans mekaniker helt ok efter uheldet, til trods for at han fik en flyvetur henover baghjulet af bilen. Japaneren fik en Stop & Go for forseelsen, og røg derfor sammenlagt 3 omgange bagud i løbet

Andretti Autosport var hurtige til at få Ryan Hunter-Reay sendt afsted igen fra pitstoppet, så han nu havde føringen af løbet foran Scott Dixon og James Hinchcliffe.

Matheus Leist og Charlie Kimball var de to første kørere til at udgå med separate mekaniske problemer på deres respektive biler.

Rossi forsøgte at komme forbi Hinchcliffe, men endte i stedet med at tabe til Herta, som omgangen efter også kom forbi Hinch.

Alexander Rossi
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Hunter-Reay var den første mand til at pitte, hvilket også gjorde at han formentlig blev nød til at pitte en gang mere end alle andre, med mindre at der ville komme lange gulflagsperioder senere i løbet. De først 120 omgange af løbet blev dog kørt uden nogen former for afbrydelser.

Dagens første problem kom efter 135 omgange, da Zach Veach snittede muren på ydersiden i Sving 2, hvilket knækkede hans baghjulsophæng. Det sendte ham sidelæns over mod venstre mur, som han med nød og næppe fik styret uden om, inden han lavede et 360 graders spin, hvorefter han stoppede i Sving 3, efter endnu et 360 graders spin.

9 omgange senere blev løbet startet igen, med Hunter-Reay foran Dixon og Rossi.

Dixon forsøgte at komme forbi Hunter-Reay men amerikaneren fik afvist newzealænderen gang på gang.

Colton Herta
Photo: Indycar.com / Chris Owens

85 omgange før afslutningen af løbet kom Dixon endelig i front af løbet igen, mens de to Andretti Autosport holdkammerater Hunter-Reay og Rossi var toer og treer. De to byttede plads få omgange senere, mens Hinchcliffe lå på lur.

Efter 175 omgange af løbet gik Alexander Rossi i føring af løbet for første gang. Der gik dog kun to omgange inden Dixon var tilbage i front.

Rossi tog føringen igen, en halv omgang inden han pittede for sidste gang. Dixon fortsatte ude på banen i yderligere nogle omgange, inden han pittede.

Newgarden havde taget fusen på alle, og pittede meget senere end alle andre, da han havde tanket lidt ekstra under den tidligere gulflagsperiode på grund af Veach. Derfor kunne han køre det længere, inden han skulle tanke for sidste gang, og behøvede for ikke helt så meget brændstof – og kunne derfor komme ud af pitten igen i føring af løbet, foran Ryan Hunter-Reay og Scott Dixon. Hunter-Reay skulle dog stadig have endnu et tankstop, for at kunne komme til mål.

Ryan Hunter-Reay
Photo: Indycar.com / Chris Owens

James Hinchcliffe udløste dagens anden Full Course Yellow, da han tabte bagenden af bilen i Sving 2, og røg ind i muren på indersiden. Han kunne heldigvis selv stige ud af bilen, og var helt uskadt. Men ærgerlig afslutning på dagen, hvor han havde været i top 5 det meste af dagen.

Ryan Hunter-Reay pittede for at få den sidste slat brændstof i bilen, og ikke mindst 4 nye dæk på den gule racer.

Dixon forsøge at overhale Newgarden udenom ved genstarten af løbet, men de to kørere som så tæt på hinanden, at han måtte af gassen og falde ind bagved.

Herta var meget angrebslysten på 4. pladsen, og lavede en overhaling udenom på Rossi, og dykkede derefter indenom Dixon, i Sving 3. Herta og Dixon kom i kontakt med hinanden og begge kørere spandt rundt og ramte muren – og dermed ude af løbet. Det var virkelig noget der fik indflydelse på mesterskabet, da det var mange point som Dixon gik glip af, mens Newgarden stadig lå til at vinde.

Løbet blev genstartet med Newgarden foran Rossi, mens Graham Rahal, Santino Ferrucci og Ryan Hunter-Reay alle kæmpede om 3. pladsen, med Simon Pagenaud, Marcus Ericsson og Sebastien Bourdais som de sidste kørere på de førendes omgang.

Josef Newgarden
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Rossi var oppe på siden af Newgarden flere gange, men Newgarden holdt fast i føringen, og Rossi måtte flette ind bagved igen.

Josef Newgarden vandt løbet foran Alexander Rossi og Graham Rahal.

Dermed udbyggede Newgarden føringen i mesterskabet til Rossi, mens Pagenaud er 3’er foran Scott Dixon, Takuma Sato, Will Power og Ryan Hunter-Reay. Derefter er der et hul på 41 point ned til Graham Rahal, som må umiddelbart må anses for at være ude af kampen om mesterskabet, selvom der stadig er en del point at køre om.

Den næste afdeling køres den 23. juni, når Road America afholder den 10. afdeling af NTT IndyCar Series.

Relaterede nyheder