Solrig 2. kvalifikation

Den anden af tre kvalifikationer forud for 24 timers løbet på Le Mans blev i strålende solskin.

Der var dog stadig masser af problemer ude på banen, for kørerne.

Rebellion Racing #3 lukkede en masse olie ud i Mulsanne svinget, og resulterede i et rødt flag, da oliesporet skulle bekæmpes. Holdet var rimelig overbevist om at det var en fejl på motoren, inden de fik bilen tilbage.

Keating Motorsports Ford #85 havde en tur i sandet i samme sving – dog ikke relateret til oliespildet. Det udløste en Slow Zone, så bilen kunne trækkes ud af gruset, inden Ben Keating selv kunne køre den tilbage til pitten.

DragonSpeed #31
Photo: JJ Media

MR Racing Ferrari #70 måtte ind og holde stille i 3 minutter, fordi at de blev ved og ved med at køre for langt ud over banen, på trods af at de havde fået advarsler for det.

Laurens Vanthoor i Porsche #92 var utrolig heldig under nedbremsningen til Mulsanne svinget, da han var tæt på at køre op bag i ARC Bratislava #49, da Miro Konopka bremsede væsentlig tidligere end Porsche køreren havde regnet med.

High Class Racing #20 havde et mindre problem i Ford Chikanen, hvor han holdt stille i nogle sekunder, inden han fik liv i bilen igen.

United Autosport #22 måtte holde parkeret i pitten i en times tid, da holdet havde problemer med en vibration fra motoren, som holdet skulle løse.

Kessel Racing Ferrari #83
Photo: JJ Media

Der var også nyt fra Dempsey-Proton Racing Porsche #99 på to fronter. Tracy Krohn er blevet udskrevet fra hospitalet, men FIA regler betyder at han ikke må køre i en uge. Kort tid efter sendte holdet en meddelelse ud, at bilen er blevet trukket ud af løbet. Det efter at mekanikerne faktisk havde opbygget en ny bil, og var klar til at køre, såfremt Krohn havde været klar. Ærgerligt for holdet.

Toyota Gazoo Racing #7 havde også været igennem en nyopbygning. Mekanikerne havde fundet en skade på det oprindelige chassis, som Mike Conway havde et sammenstød, og efterfølgende flyvetur med, da han ramte DragonSpeed #31 LMP2 raceren. Derfor havde de i løbet af torsdagen bygget en ny bil op, som kørerne så kunne gå i gang med at teste igennem.

Toyota Gazoo Racing #7
Photo: JJ Media

Der skete nogle tidsmæssige forskydninger i toppen af alle 4 klasser.

Toyota Gazoo Racing #7 forbedrede tiden, så de var nede at køre 3:15, mens søsterbilen #8 fulgte efter 0,4 sekund efter. SMP Racing #11 fik også forbedret tiden, men var ca 1,5 sekunder langsommere end den japanske Pole bil i P3.

High Class Racing #20
Photo: JJ Media

Michael Christensen (holdkammerat til Kevin Estre og Laurens Vanthoor) i Porsche #92 tog ny provisorisk Pole Position foran Corvette Racing #63 med Antonio Garcia (holdkammerat med Mike Rockenfeller og Jan Magnussen), og skubbede Ford Chip Ganassi Team UK #67 ned som 3’er.

Aston Martin Racing #95 med Nicki Thiim, Marco Sørensen og Darren Turner fik ikke forbedret gårsdagens tid, og er nu 11’er i GTE Pro.

I LMP2 var DragonSpeed #31 hurtigst, mens Jackie Chan DC Racing #38 fik kørt en hurtigere tid, og skubbede Signatech Alpine Matmut #36 ned på tredjepladsen.

High Class Racing #20 med Anders Fjordbach, Dennis Andersen og Mathias Beche fik også tiden under 3:30, men blev på 17. pladsen i klassen.

Jackie Chan DC Racing #37 med David Heinemeier Hansson, Jordan King og Ricky Taylor fik hakket et sekund af tiden, men lå på 11. pladsen i LMP2.

Porsche #92
Photo: JJ Media

Spirit of Race Ferrari #54 med Giancarlo Fisichella fik kørt 3. hurtigste tid af alle GTE Am biler, men stadig med Dempsey-Proton Racing Porsche #88 og Team Project 1 Porsche #56 som de to hurtigste biler.

Kessel Racing #83 med Michelle Gatting, Manuela Gostner og Rahel Frey fik klippet omkring 2 sekunder af tiden, og er nu 10’er i GTE Am.

Den sidste kvalifikation køres klokken 22.00.

Relaterede nyheder