Stort set uændret IMSA kalender

IMSA WeatherTech SportsCar Championship holder fast i den gode stabilitet i løbskalenderen til 2020.

Det bliver præcis de samme 12 løbsweekender, som det har været i både 2018 og 2019.

Sæsonen starter med 24 timers løbet på Daytona, hvor alle 4 klasser er til start. Der dog en lille ændring, da LMP2 klassen ikke kører om point til det generelle IMSA mesterskab ved netop den afdeling. Løbet er dog stadig tællende for til Michelin Endurance Cup, som udgøres af Daytona, Sebring, Watkins Glen og Petit Le Mans.

Alle klasser skal dog ikke deltage ved alle 12 weekender. Ved Long Beach løbet bliver det kun de to Pro klasser, DPi og GTLM, som kører med. I Detroit springer LMP2 og GTLM over, da det er samme weekend som testdagen på Le Mans, og bilerne med stor sandsynlighed er i Frankrig i stedet for i Nordamerika.

Sebring 2019
Photo: JJ Media

Lime Rock Park og Virginia International Raceway bliver kun for GTLM og GTD bilerne, da banerne er så smalle og korte, at det kunne blive problematisk at have de hurtige prototyper flyvende om ørerne på dem.

Sæsonen løber fra januar til oktober, og udgår – som det ser ud nu – FIA World Endurance Championship samt European Le Mans Series kalenderne – altså på nær Sebring, hvor FIA WEC og IMSA igen skal dele løbsugen til endnu en Super Sebring event, med et løb fredag og det andet løb lørdag.

IMSA vælger derfor at holde liv i LMP2 klassen, som igen kommer til tælle til Jim Trueman mesterskabet, til den bedste amatørkører i klassen. Vinderen får en automatisk invitation til 24 timers løbet på Le Mans 2021. Arrangørerne håber på at kunne tiltrække nogle internationale hold til især 24 timers løbet på Daytona, da FIA WEC bilerne i forvejen er på det amerikanske kontinent, da der køres 6 timers løb i Brasilien weekenden efter. Det er dog ikke sikkert at holdene tør tage chancen med et 24 timers løb så kort tid inden en VM afdeling. Men det ved vi først endeligt omkring nytår, når startlisten til 2020 udgaven af 24 timers løbet bliver sendt ud.

De korte løb på kalenderen (minus Long Beach) tæller allesammen med til WeatherTech Sprint Cup, hvor det er muligt at vinde et mesterskabet, for de hold som ikke ønsker at køre de lange løb.

Relaterede nyheder