Carguy melder klar i Asian

Carguy melder sig klar til den kommende Asian Le Mans Series sæson.

Det japanske team, med base nær Fuji International Speedway, er forsvarende mestre i den asiatiske serie, hvor de vandt 4 ud af 4 løb i 2018/19 sæsonen, og dermed vandt en starttilladelse til 24 timers løbet på Le Mans. Her sluttede holdet på en 5. plads ud af 16 startende biler, hvilket er flot klaret.

Holdet får support fra AF Corse, som skal drive den gule Ferrari 488 GT3.

Carguy Ferrari #57
Photo: JJ Media

Det bliver igen teamejer Takeshi Kimura, som bliver Bronzekøreren i bilen, mens Kei Cozzolino igen skal være teamchef og medkører. Derudover får holdet en Ferrari fabrikskører med i bilen, men det er endnu ikke på plads, hvem de får i år. Sidste år havde de James Calado med i bilen, som gav dem masser af fart og stabilitet gennem størstedelen af sæsonen. Der var lige en enkelt gang, hvor han løb ind i nogle unødvendige straffe, men teamet reddede sig igennem, og kunne stadig vinde løbet.

Deres mål er at genvinde titlen, og vende tilbage til Le Mans i 2020, og som et led i det mål, deltager Cozzolino også i hele FIA World Endurance Championship sæsonen for MR Racing, så han får mere erfaring i 488 GTE modellen, som bliver brugt på Le Mans banen, i stedet for deres GT3 model, som bliver brugt i Asian.

Asian Le Mans Series 2019/20 starter en 24. november 2019, med 4 timers løbet i Shanghai.

Relaterede nyheder