Tørvejrs kvalifikation på Fuji

Det blev en tør kvalifikation forud for 6 timers løb på Fuji International Speedway, som var den anden afdeling af FIA World Endurance Championship.

Først skulle GTE Pro og Am bilerne på banen.

GTE Am holdene var hurtigt ude på banen, mens Pro holdene tog sig lidt bedre tid.

Blandt Am bilerne var Gulf Racing UK Porsche #86 den første bil til at sætte en hurtig tid, men blev kort tid efter slået af Aston Martin Racing #98. Nicklas Nielsen i AF Corse Ferrari #83 nåede at sætte den næsthurtigste tid, inden han gav bilen videre til Francois Perrodo.

AF Corse Ferrari #51 og #71 var hurtige i GTE Pro, foran Porsche #92, inden Kevin Estre gav bilen videre til Michael Christensen. Nicki Thiim nåede at sætte den hurtigste tid med Aston Martin Racing #95, inden han gav den videre til Marco Sørensen.

Porsche #91
Photo: JJ Media

Paul Dalla Lana i #98 spandt på sin første omgang, men han kom hurtigt videre.

Så let gik det ikke for Michael Christensen, der ramte curben, og røg ind i autoværnet, ret hårdt med bagenden af bilen. Heldigvis kunne han køre derfra, men danskeren havde ikke mulighed for at forbedre sig længere frem end P6.

Porsche #91 med Richard Lietz og Gianmaria Bruni opnåede det bedste gennemsnit for de to kørere, og var derfor på Pole Position, foran James Calado og Alessandro Pier Guidi i AF Corse Ferrari #51 og Aston Martin Racing #95 med Nicki Thiim og Marco Sørensen treer.

Team Project 1 Porsche #57 med Jeroen Bleekemolen, Ben Keating og Felipe Fraga tog Pole Position i GTE Am, foran TF Sport Aston Martin #90 med Salih Yoluc, Charlie Eastwood og Jonny Adam, mens AF Corse Ferrari #83 med Nicklas Nielsen, Francois Perrodo og Emmanuel Collard sluttede treer.

Team Project 1 Porsche #57
Photo: JJ Media

David Heinemeier Hansson fik endelig kørt i Team Project 1 Porsche #56 sammen med Matteo Cairoli og Egidio Perfetti, og de opnåede 5. startposition.

Herefter fik LMP bilerne deres 20 minutters kval.

Team LNT Ginetta #6 havde været i gang med at motorskifte, og blev færdige få minutter inden bilen skulle på banen i kvalifikationen.

Toyota Gazoo Racing #8 var de første til at sætte en hurtig tid, og fik endda lidt slipstream fra Rebellion Racing #1, ned af den lange start-mål langside.

Racing Team Nederland #29 var den hurtigste bil i LMP2 efter første kører, inden de skulle inden de skulle ind og skifte fra Nyck de Vries til Frits van Eerd.

Intet var dog afgjort før andenkørerne havde været i bilerne.

Jackie Chan DC Racing #37
Photo: JJ Media

Team LNT Ginetta #6 spandt rundt med Charlie Robertson bag rattet, og gik i stå med bilen ude på banen, og kunne ikke få liv i den igen. Det udløste et Rødt Flag, så alle bilerne måtte køre langsomt tilbage til pitten, med tre et halvt minut tilbage.

Det tog laaang ting inden de japanske marshals fik bilen fjernet, men så var bilerne også tilbage på banen, til et sidste forsøg.

Toyota Gazoo Racing #8 med Sebastien Buemi, Kazuki Nakajima og Brendon Hartley tog Pole Position, foran søsterbilen #7 med Jose Maria Lopez, Kamui Kobayashi og Mike Conway, mens Rebellion Racing #1 med Bruno Senna, Gustavo Menezes og Norman Nato var treer.

Jackie Chan DC Racing #37 med Gabriel Aubry, Will Stevens og Ho-Pin Tung havde det bedste gennemsnit i LMP2 klassen, foran United Autosports #22 med Filipe Albuerquerque, Phil Hanson og Oliver Jarvis, med JOTA #38 med Anthony Davidson, Roberto Gonzalez og Antonio Felix da Costa i P3.

Toyota Gazoo Racing #8
Photo: JJ Media

High Class Racing #33 med Anders Fjordbach, Mark Patterson og Kenta Yamashita fik den blå ORECA 07 racer kørt ind på 4. pladsen, med Yamashita og Fjordbach som de to kørere i kvalifikationen.

Vejrudsigten for morgendagens ræs siger alt mellem tør til regn, så der er ikke andet at gøre, end vente til klokken 11.00 lokal tid – eller 04.00 dansk tid, og se hvilket vejr at der er på Fuji International Speedway.

Relaterede nyheder