Bourdais fyret hos Coyne

Sebastien Bourdais kører ikke længere NTT IndyCar Series for Dale Coyne Racing.

Efter 4 sæsoner for holdet, er samarbejdet nu stoppet brat, i en yderst overraskende pressemeddelelse fredag eftermiddag lokal tid.

Den 4-dobbelte Champ Car mester kørte for holdet i 2011, samt 2017-2019, hvor han leverede nogle af de bedste resultater som holdet nogensinde har set, inklusiv to sejre og 3 andre podieresultater.

Han havde dog også karrierens værste uheld på Indianapolis, hvor han brækkede hoften, og var ude af bilen i adskillige måneder.

Sebastien Bourdais
Photo: JJ Media

Dermed kan det blive svært at finde et Indycar sæde til 2020, for den 40-årige franskmand. I forvejen går kørere som Conor Daly, James Hinchcliffe og Spencer Pigot rundt og leder efter et job, og medmindre at der pludselig dukker nogle helt nye hold op, eller nogle af de eksisterende hold sætter ekstra biler ind, bliver der kørere, som kommer til at mangle en bil.

Dale Coyne Racing holdet har ikke annonceret hvem den nye kører bliver, men det forventes at det bliver en kører, som har lidt penge med i lommen.

NTT IndyCar Series 2020 starter den 15. marts i St. Petersburg, Florida.

Relaterede nyheder