United Autosports igen i ELMS

United Autosports stiller igen til start i European Le Mans Series, når 2020 sæsonen starter i april.

Phil Hanson og Filipe Albuquerque skal igen deles om ORECA 07 Gibson raceren med #22, mens Alex Brundle er den første bekræftede kører i #32.

Det bliver den 3. sæson som Hanson og Albuquerque skal køre sammen for United Autosports, hvor makkerparret har deltaget i både ELMS, FIA World Endurance Championship samt Asian Le Mans Series.

United Autosports #22
Photo: JJ Media

Til trods for holdets ambitioner, har de endnu de helt store mesterskabsmedaljer til gode i ELMS samt 24 timers løbet på Le Mans. Men med en stabil line-up, hvor sølvkører Hanson bliver hurtigere og hurtigere, og efterhånden nærmer sig farten for Guld og Platin kørere.

Holdet plejer også at stille op med et par LMP3 racere, men her er der endnu ikke nogle kørere bekræftet.

Den næste opgave for United Autosports bliver den 14. december i Bahrain ved FIA WEC løbet der.

Relaterede nyheder