Nyt job til Job van Uitert

Job van Uitert har fundet en ny arbejdsplads til 2020 sæsonen, hvor han igen er at finde i sportsvognsverdenen.

Den unge hollænder skal køre for United Autosports #32 sammen med Alex Brundle og Will Owen i European Le Mans Series, samt 24 timers løbet i Le Mans, såfremt bilen får en starttilladelse til det.

Efter en formelbils karriere i de lave klasser, som var ved at gå lidt død, skiftede han over til sportsvogne i 2018. Her kørte han for RLR MSport i LMP3 kategorien i ELMS, hvor han vandt mesterskabet. Her var han heldig at have Sølvkører status, som han fik lov til at beholde i 2019, hvor han blev ansat af G-Drive Racing #26 i ELMS. Han har haft et par starter i FIA WEC, hvor han har kørt som afløser hos Racing Team Nederland.

Job van Uitert
Photo: JJ Media

Van Uitert var utrolig tæt på at vinde ELMS LMP2 titlen i 2019, indtil han selv var indblandet i et sammenstød med en mesterskabskonkurrent i finaleløbet. Det gav G-Drive Racing #26 en straf, som selv ikke Jean-Eric Vergne kunne nå at få neutraliseret, og så gik titlen til IDEC Sport #28. To titler på to sæsoner til den unge kører, ville næsten også være for meget, men muligheden var der.

European Le Mans Series 2020 starter den første weekend i april på Circuit de Catalunya i Spanien.

Relaterede nyheder