United Autosports offentliggør LMP3 kørerne

United Autosports har offentliggjort deres 6 kørere i LMP3 bilerne til European Le Mans Series 2020.

Der er kommet en enkelt ændring i forhold til hvad holdet tidligere har annonceret.

Duncan Tappy skal erstatte Matt Bell i bil #3. Tappy er en utrolig erfaren racerkører, der var med i titelkampen i Michelin Le Mans Cup i 2019, indtil hans holdkammerat havde et kæmpe uheld på Circuit de Catalunya, så holdet ikke kunne stille op den weekend. Han skal dele bilen med Jim McGuire og Andrew Bentley

United Autosports #2
Photo: JJ Media

Bil nummer 2 bliver meget interessant at følge. Den har i hvert fald potentialet til at blive ekstrem hurtig.

Wayne Boyd er tilbage hos UA til sin femte sæson, og bliver den erfarende kører i bilen. Han har kørt både LMP3 og LMP2 for holdet, men skal i år fokusere på LMP3 i både ELMS og Michelin Le Mans Cup.

Han får Rob Wheldon i bilen. Wheldon fik en sensationel debut i Michelin Le Mans Cup finalen i Portimao i 2019, hvor han sammen med Alex Kapadia vandt for RLR MSport i imponerende stil. Det var Richard Dean og Zak Brown hos UA hurtige til at spotte, og har fået lavet aftale med ham.

Den tredje kører på bilen bliver Tom Gamble. På trods af hans blot 18 år, har han allerede en kæmpe titel på sit CV. I 2018 vandt han McLaren Autosport BRDC Award titlen, som der er mange andre bl.a. britiske Formel 1 kørere som har vundet gennem årene. Formelbils vejen ser dog ud til at være lukket for Gamble, så derfor har han lavet en flerårig aftale med UA. Han kan meget været blive holdets næste Phil Hanson, som aktuelt bliver ved med at imponere i LMP2 raceren.

Kan de trekløver holde bilen på banen, ved at undgå påkørsler samt været forskånet for tekniske problemer, så skal de andre LMP3 hold stå meget tidligt op, for at kunne matche deres hastighed.

Begge biler bliver det helt nye Ligier JS P320 chassis.

European Le Mans Series 2020 starter den første weekend i april på Circuit de Catalunya i Spanien.

Relaterede nyheder