Eftermiddags kvalifikation i Thailand

Efter en travl, og meget våd lørdag ved den 3. afdeling af Asian Le Mans Series på Sepang banen i Malaysia, var holdene draget længere nordpå, for at køre for anden uge i træk, men denne gang på Chang International Circuit i Buriram i Thailand.

Vejret var typisk asiatisk, med solskin og over 30 grader. Ligesom i sidste uge, var 23 biler til start i denne weekend.

Først skulle de 6 GT biler på banen, til deres 15 minutters kvalifikation.

Buriram banen er en af de moderne baner, med masser af asfalt i afkørselsområderne, hvilket også betød at beskeden omkring Track Limits igen poppede op af og til.

HubAuto Corsa Ferrari #27 var nogle af de første til at sætte en hurtig tid, men T2 Motorsports Ferrari #75 ville også blande sig i toppen. Et af holdene som for alvor blev ramt af Track Limits var Car Guy, da de havde fået annulleret ikke blot en, men hele to flyvende omgange, inden Come Ledogar måtte pitte efter nye dæk, hvilket alle de andre hold for øvrigt også gjorde.

Det rykkede lidt rundt på stillingen i toppen, hvor HubAuto Corsa Ferrari #27 forbedrede tiden, som de andre skulle jagte.

T2 Motorsports Ferrari #75 overraskede dog alle, da Rio Haryanto kørte den hurtigste tid af alle, i bilen som han deler med David Tjiptobiantoro og Christian Colombo. HubAuto Corsa Ferrari #27 med Tim Slade, Marcos Gomes og Liam Talbot skal starte løbet fra andenpladsen, foran Spirit Of Race Ferrari #51 med Daniel Serra, Ozz Negri Jr og Francesco Piovanetti.

T2 Motorsports Ferrari #75
Photo: Asian Le Mans Series

Car Guy Ferrari #7 kørte dog hurtigste omgang af alle, men fik tiden frakendt på grund af Come Ledogar var udenfor Track Limits hele 3 gange i kvalifikationen. Dermed skal Ledogar, Takeshi Kimura og afløser for weekenden, Mikkel Jensen, starte fra 5. startposition – bagved D’Station Racing Aston Martin #77 og foran mesterskabsførende JLOC Lamborghini #88. Med dagens point fra Pole Position, er T2 Motorsports Ferrari nu 18 point fra førstepladsen. Det øger deres chancer, men med kun 25 point at køre om, skal der en del held til, for at de kan vinde titlen.

LMP3 kategorien havde igen 8 biler med, som ligeledes fik 15 minutter at kvalificere sig i.

Efter de første flyvende omgange, så det ud til at blive en kamp mellem Nielsen Racing og Graff, som havde to biler med hver. De skiftedes til at være øverst på tidtagningslisten, inden alle pittede efter friske dæk.

Mesterskabsførende Inter Europol Competition #13 var blandt nogle af LMP3 bilerne, som havde været lidt for langt udenfor banemarkeringerne, og fik frataget nogle tider.

Tre minutter før afslutningen af kvalifikationen var det en Nielsen Racing 1-2, da Colin Noble i #2 var etter, og Garett Grist i #3 var toer. Selvom Graff #9 med David Droux forsøgte at hoppe foran, lykkedes det ham kun at skære noget af tiden, men ikke passere de to.

Så Nielsen Racing #2 med Colin Noble og Tony Wells tog Pole Position, foran holdkammeraterne i #3 med Garett Grist, Rob Hodes og Charles Crews. Graff #9 med David Droux, Sebastian Page og Eric Troulliet snuppede 3. pladsen, foran deres holdkammerater i #8 med Matthias Kaiser og Neale Muston.

Nielsen Racing #2
Photo: Asian Le Mans Series

Mesterskabsførende Inter Europol Competition #13 med Martin Hippe og Nigel Moore fik kun bilen kørt ind på 5. pladsen, men som bedste Ligier chassis mod en top-4 Norma dominans. Pole til Nielsen Racing #2 betyder at forskellen i mesterskabet nu blot er 2 point mellem #13 og #2. Graff #9 og ACE1 Villorba Corse #12 har fortsat teoretiske muligheder for titlen, men det kræver en sejr til dem, og at både #13 og #2 udgår.

Til sidst skulle de 7 LMP2 og de 2 LMP2 Am biler på banen.

Efter alle havde kørt en enkelt flyvende omgang, var Thunderhead Carlin Racing #45 hurtigst, foran K2 Uchino Racing #96. Eurasia Motorsport #1 valgte at køre en 3. omgang, og sprang derved op på førstepladsen. Faktisk matchede #45 efterfølgende tiden ned til tusindedel, men da #1 havde sat tiden først, var de stadig på førstepladsen.

Mesterskabsførende G-Drive Racing by Algarve #26 valgte kun at køre på banen en enkelt gang, modsat to for konkurrenterne.

Rick Ware Racing #25
Photo: Asian Le Mans Series

Med friske dæk på alle bilerne, blev der kæmpet for enhver tiendedel og tusindedel, og ikke mindst et mesterskabspoint.

Thunderhead Carlin Racing #45 bilen fik kørt en fantastisk omgang, og snuppede hurtigste tid med Ben Barnicoat bag rattet, samt Harry Tincknell og Jack Manchester i pitten. Eurasia Motorsport #1 med Nick Cassidy plus Nobuya Yamanaka og Daniel Gaunt startede toer, foran holdkammeraterne i #36 med Nick Foster samt Aidan Read og Roberto Merhi.

Mesterskabsførende G-Drive Racing by Algarve #26 med Roman Rusinov plus James French og Leonard Hoogenboom måtte nøjes med 4. pladsen, hvilket gør at de nu kun har en 8 points føring over Thunderhead Carlin Racing #45. Så vinder #45, SKAL #26 slutte toer for at vinde mesterskabet. Det kan ikke blive mere spændende.

Thunderhead Carlin Racing #45
Photo: Asian Le Mans Series

Rick Ware Racing #25 med Guy Cosmo samt Anthony Lazzaro og Phillippe Mulacek vandt den teaminterne duel i LMP2 Am, foran #52 med Cody Ware og Gustas Grinbergas – som dog allerede har sikret sig mesterskabet sidste gang.

Vi går et ekstremt spændende 4 timers løb i vente, hvor optakten starter 5.15 søndag morgen, med løbsstart 5.45. Løbet kan ses på YouTube via dette link.

Relaterede nyheder