JMW Motorsport skifter hele holdet

JMW Motorsport kommer til start i European Le Mans Series med en helt ny kørersammensætning.

Erfarende Gunnar Jeannette bliver førstekører på Ferrari 488 GTE Evo raceren med startnummer 66, mens unge Finley Hutchison og gentleman køreren Rodrigo Sales bliver de to andre kørere på bilen.

Jeannette har kørt sportsvogne i en menneskealder, i alt fra GT til LMP biler, hvor han blandt andet var en del af Panoz holdet med både deres GT2 racer, men også den voldsomme LMP900 “Batmobile”. Med hans store erfaring, er han på det seneste typisk blevet valgt som førstekører til forskellige projekter, hvor han så skal coache medkøreren.

Hutchison er et ungt skotsk talent, som landsmanden Allan McNish var hurtig til at spotte. Efter hans tid i gokart, skiftede han til formelbiler i 2016, hvilket dog hurtigt blev udskiftet med GT biler i den efterfølgende sæson. Siden da har den stået på GT løb over hele Europa, med lidt afstikkere til blandt anden Dubai, hvor han sluttede på podiet i 24 timers løbet for et par år siden. 2020 kan gå hen og bliver hans helt store gennembrud, da han nu træder ind i ELMS mesterskabet, og kan måle sig direkte med alle de andre GTE kørere, i en af de allerhårdeste GT klassen i verden.

JMW Motorsport #66 Photo: JJ Media

Sales er forholdsvis ny indenfor motorsport, men sluttede toer i IMSA SportsCar Challenge mesterskabet i 2018, hvor han delte en Audi RS3 LMS med Kuno Wittmer. Det blev til 3 sejre henover året, og yderligere fire podiepladser, men det var lige nøjagtig ikke nok til at tage titlen.

Trekløveret kommer dog kun til at køre sammen i European Le Mans Series, da Richard Heistand har det ene sæde til Le Mans. Holdet har endnu ikke offentliggjort, om det igen bliver totalt udskiftning til 24 timers løbet, eller om Heistand blot erstatter Rodrigo Sales som Bronzekører i bilen.

Sidste år var det Jeff Segal, Wei Lu og Matteo Cressoni, der var de tre kørere i bilen i ELMS sæsonen.

European Le Mans Series 2020 starter den 5. april i Barcelona, med de indledende testkørsler i ugen optil.

Relaterede nyheder