Helt ny teknologi introduceres i ADAC GT Masters

Når ADAC GT Masters 2020 sæsonen starter denne weekend, får helt ny teknologi debut i racersammenhæng.

KÜS Team75 Bernhard indsætter en 3. Porsche 911 GT3 R i weekendens løb, men på et meget vigtigt punkt, er den anderledes end de sædvanlige 911 GT3 racere. Bilen er udstyret med såkaldt steer-by-wire fra Schaeffler.

Det betyder, at der ikke er nogen mekanisk forbindelse mellem bilens rat, og selve styretøjet på bilen, hvilket er stik modsat alt hvad der er blevet produceret af køretøjer til både racerbaner samt offentlige veje hidtil. Der kommer blot elektriske signaler fra rattet til bilens styretøj, som så ved at den skal dreje 2 grader til højre, eller hvor meget at køreren drejer på rattet.

Teknologien kaldes Space Drive von Schaeffler Paravan, og er noget som skal bruges i fremtidens autonome biler, hvor “føreren” blot skal sætte sig ind, og vælge en slutaddresse, og så finder køretøjet selv derhen.

KÜS Team75 Bernhard #117 Photo: Schaeffler Parawan

Norbert Siedler og Martin Ragginger er blevet udvalgt til at køre bilen i weekenden, som deltager på lige fod med alle de andre deltagere. Forud for weekendens debut, har der dog været adskillige tests, men det er første gang at det skal bruges under en rigtig løbsweekend.

Mange ting foregår elektrisk på biler i dag, hvor det mest brugte/kendte er throttle-by-wire, altså en elektronisk speederpedal, som i dag sidder på så godt som alle gadebiler. I de senere år er der kommet brake-by-wire i blandt andet Formel E, Formel 1 og sportsvognsræs, hvor det ligeledes er en elektrisk bremsepedal, som sender signaler videre til bremsesystemet, med hensyn til, hvor hårdt at der skal bremses. Det er især noget som er givtigt omkring hybridsystemerne, hvor der regenereres energi under dele af nedbremsningen, men når denne regenerering forsvinder, skal der bruges et andet bremsetryk, for at bremse bilen. Den slags kan klares automatisk via brake-by-wire.

ADAC GT Masters kører denne weekend på Lausitzring, hvor det første løb afvikles lørdag eftermiddag, og løb 2 køres søndag eftermiddag.

Relaterede nyheder