IMSA skifter to løb ud

IMSA har valgt at skifte to løb ud på 2020 kalenderen for IMSA WeatherTech SportsCar Championship, samt nogle af supportklasserne.

Det gælder 6 timers løbet på Watkins Glen, som nu bliver flyttet til Michelin Raceway Road Atlanta, men fortsat den 6. september, og stadig samme længde.

Derudover bliver Lime Rock løbet weekenden efter flyttet til Charlotte Motor Speedway, hvor GT bilerne skal køre på den såkaldte ROVAL, altså inderkredsen af ovalbanen.

Charlotte Motor Speedway ROVAL Photo: NASCAR

Det er naturligvis på baggrund af COVID-19 situationen, hvor området omkring New York stadig har et rimelig stort antal smittede, og de lokale sundhedsmyndigheder kører med nogle andre regler der, end i visse af de andre stater.

IMSA oplyser at de fortsat holder øje med udviklingen omkring COVID-19, og at kalenderen for resten af 2020 er med forbehold for ændringer.

Relaterede nyheder