Dominerende præstation på førstedagen i Berlin

Efter næsten seks måneders ventetid, kom ABB FIA Formula E Championship 2019/20 i gang igen.

Serien havde bestemt at der skulle køres 6 løb i Berlin, hvoraf de første to skulle foregå på det velkendte layout på Tempelhof – dog i modsat kørselsretning i forhold til de foregående år.

Mesterskabsførende Antonio Felix da Costa holdt på Pole Position, foran Jean-Eric Vergne, og lokale Andre Lotterer. Sebastien Buemi, Nyck de Vries og Jerome D’Ambrosio var de næste i startrækkefølgen.

Alex Lynn var tilbage i feltet, hvor han afløste Pascal Wehrlein hos Mahindra Racing. Han fik bilen kørt ind på 12. startposition. Nytilkomne Rene Rast hos Audi Sport Abt Schaeffler skulle starte løbet fra P14, mens manden som han afløste, Daniel Abt, måtte tage til takke med P22 for NIO 333 FE Team. Sidst men ikke mindst, var Brendon Hartley erstattet af Sergio Sette Camara hos GEOX Dragon, men det skifte fik holdet ikke meget ud af – 23. startposition.

Det ville på forhånd blive en svær dag for både Oliver Rowland og James Calado, da holdene havde fået en straf på 20 startplaceringer til hver, grundet udskiftning af dele på bilen, som skulle have holdt længere. Udover det, havde de også diverse tidsstraffe, da de havde skiftet så mange dele, at der ikke var strafplaceringer nok, som så i stedet skulle afsones som tidsstraffe.

Berlin ePrix Rnd 6 2020 Photo: ABB FIA Formula E

Det blev en forholdsvis rolig start. Der blev låst lidt hjul under nedbremsningen til første sving, men ikke noget alvorligt.

Lucas Di Grassi var hurtig til at komme frem i feltet, fra 21. startposition.  Efter første omgang var han 16’er, og da han kom op til holdkammerat Rast, var der naturligvis ikke meget modstand.

Første fejl kom 10 minutter inde i løbet, hvor Robin Frijns satte Envision Virgin Racing raceren i muren. Han forsøgte selv køre bilen tilbage til pitten, men var ude af løbet. Hollænderen lå på ydersiden af Maximilian Günther, og løb tør for asfalt, inden betonmuren mødte ham. Han nåede næsten tilbage til pitten, inden han ikke kunne styre bilen længere, og måtte stoppe ude på banen. Det udløste en Safety Car periode, så hans bil kunne blive bjerget.

Det kostede næsten 10 minutters løbstid, inden bilen var fjernet.

Sam Bird kom frem på 6. pladsen i løbet, da han fik overhalet Jerome D’Ambrosio.

Sam Bird Photo: ABB FIA Formula E

Buemi var den første, som forsøgte at tage Attack Mode, men kom ikke rigtig ind i sporet, og fik derved ikke aktiveret de ekstra 35kW. I stedet mistede han en plads til Bird, som nu var femmer.

Samme fejl skete for Andre Lotterer, da han forsøgte at tage den.

Rene Rast, Sergio Sette Camara, Antonio Felix da Costa, Stoffel Vandoorne og Daniel Abt var de 5 kørere, som fik Fan Boost i dagens løb.

Lotterer var faldet bag de Vries, da han skulle tage Attack Mode, men fik kørt sig forbi igen, i de døende sekunder af hans første gang, med ekstra power.

Et kvarter før løbets afslutning holdt Felipe Massa stille ude på banen, med et ødelagt højre forhjulsophæng. Massa forsøgte at forsvare sig overfor Stoffel Vandoorne, men endte i stedet i Tecpro barrieren. Det udløste en Full Course Yellow.

Bilerne fik heldigvis lov til at køre ræs igen kort tid efter.

Da Antonio Felix da Costa tog hans sidste Attack Mode, kom han ud af den side om side med holdkammerat Vergne – men med den ekstra power i bilen, kunne han hurtigt trække væk, mens Vergne havde brændt det meste af sin Attack Mode af under FCY perioden.

Pludselig kørte Vergne langsomt, og Sam Bird kunne komme forbi ham, på vej ind i Sving 1. Med et helt tog bagved Vergne, kunne han meget nemt miste flere positioner. Omgangen efter røg han også bag Lotterer.

Andre Lotterer Photo: ABB FIA Formula E

Bird skulle stadig bruge den sidste Attack Mode, og mistede derved en plads til Lotterer, da han gjorde det. Han kunne dog udnytte de ekstra kræfter, og komme op på andenpladsen igen.

De Vries og Vergne kollidere på vej in id Sving 1, da franskmanden forsøgte at forsvare med alle kneb. Det gik kun værre og værre for ham, da han også røg bagved Vandoorne, og raslede ned gennem feltet.

Der var tæt kørsel mellem Mitch Evans og Sebastien Buemi, i kampen om de sidste pointpladser. Det gik værst ud over Evans, som spandt rundt, mens Buemi kunne fortsætte. Replay viste dog, at Evans fik lidt hjælp fra Günther.

Antonio Felix da Costa vandt løbet, foran Andre Lotterer og Sam Bird.

Antonio Felix da Costa Photo: ABB FIA Formula E

Nico Müller løb tør for strøm på allersidste omgang, men han var ude for pointene i forvejen. Jean-Eric Vergne pittede demonstrativt på sidste omgang, da han var meget utilfreds med opførslen ude på banen fra holdkammerat Felix da Costa, hvad angik strømbesparelse under løbet. Så der var lidt at snakke om hos teamet, inden morgendagens løb.

Maximilian Günther og Sergio Sette Camara blev udelukket af løbet, på grund af for højt strømforbrug. Edoardo Mortara fik 18 sekunders tidsstraf, for at have ramt Günther, som herefter ramte Evans.

Daniel Abt havde kørt for hurtigt under FCY, så han fik 5 sekunders tidsstraf.

Med alt den turbolens til sidst, og efter målflaget, kunne Antonio Felix da Costa udbygge sin mesterskabsføring endnu mere, med Mitch Evans fortsat toer, Alexander Sims fortsat treer, og Stoffel Vandoorne firer.

DS Techeetah udbyggede ligeledes føringen i Teammesterskabet, foran BMW i Andretti og Mercedes Benz EQ, mens Panasonic Jaguar Racing faldt tilbage på 4. pladsen.

I morgen køres det andet løb på samme banelayout i Berlin.

Relaterede nyheder