Sygdom får indflydelse på WEC weekend

FIA World Endurance Championship kommer til at se lidt anderledes ud denne weekend, grundet sygdom hos flere personer i paddocken.

Gabriel Aubry blev formodet smittet med COVID-19 i går, og blev med det samme forment adgang til paddocken på Spa Francorchamps.

Han var dog en del af European Le Mans Series løbsweekenden i sidste uge, så derfor blev hans hold, Algarve Pro Racing ligeledes isoleret.

Jackie Chan DC Racing #37
Photo: JJ Media

Der blev fulgt op med endnu en test af Aubry, og den viste sig at være positiv. Derfor er alle de personer, som han har været i kontakt med gennem det seneste stykke tid, ligeledes blevet isoleret. Det drejer sig om 3 personer fra JOTA (Jackie Chan DC Racing), det vil sige hans FIA WEC hold, 16 personer fra Algarve Pro Racing, tre teknikere fra Goodyear (dækleverandør til APR) og en enkelt Rebellion Racing mekaniker.

Indtil videre er 3 prøver fra APR teammedlemmerne positive – en kører og to teammedlemmer. De andre prøver er umiddelbart negative.

Det betyder også at Algarve Pro Racing ikke stiller til start i denne weekends FIA WEC løb, som de ellers skulle have brugt som ekstra forberedelse til Le Mans.

Ingen af personerne med de positive prøver, udviser symptomer, men alle de berørte personer med både positive og negative resultater, får ikke adgang til WEC paddocken denne weekend.

Det betyder også at Gabriel Aubry bliver erstattet hos Jackie Chan DC Racing #37 af Ryan Cullen. Cullen kører for DragonSpeed i ELMS, og har derfor allerede kendskab til ORECA 07 Gibson raceren, og har erfaring fra banen fra sidste weekend.

FIA World Endurance Championship kører kvalifikation senere i dag, inden 6 timers løbet på Spa Francorchamps køres i morgen eftermiddag fra klokken 13.30.

Relaterede nyheder