Dramatisk start og afslutning på WWTR

Blot en uge efter Indianapolis 500, hvilket var årets højdepunkt i NTT IndyCar Series, skulle kørerne igen i bilerne, til den første af to ræs i weekenden.

Bommarito Automotive Group 500 på World Wide Technology Raceway, også kendt som Gateway, var endnu et ovalløb i dette års mesterskab.

Will Power havde taget Pole Position, foran Patricio O’Ward, mens holdkammeraterne Scott Dixon og Marcus Ericson skulle starte lige bagved. Sidste uges vinder, Takuma Sato startede femmer, ved siden af sidste års mester, Josef Newgarden. Jack Harvey, Ryan Hunter-Reay, Alexander Rossi og Colton Herta lukkede top 10 af.

Der var en risiko for regn i området, så derfor skulle holdene havde det med i beregninger, når de valgte pitstrategi.

Starten gik fuldstændig i ged, da 7 biler stødte sammen midt i feltet. Alex Palou var lidt for hurtig på gassen, på vej mod det grønne flag, og det fik alle bagved ham til at accelerere. Da spanieren indså hans fejl, gik han af gassen, hvilket Simon Pagenaud så, men Oliver Askew bagved ikke så. Askew ramte op i bagenden af Pagenaud, som ramte Rossi. Ed Carpenter var også involveret, da han forsøgte at zig-zagge sin vej igennem feltet, mens Zach Veach og Marco Andretti ligeledes blev fanget i balladen.

Det udløste naturligvis Safety Car med det samme, så alle de biler kunne ryddes. Alt i alt var Veach, Rossi og Andretti ude af løbet – altså 3 Andretti Autosport biler. Derudover gik mekanikerne i gang med at reparere Carpenter’s bil tilbage ved lastbilen, og var dermed resultatmæssigt også ude af løbet. Pagenaud fik en skade på gearkassen, så han blev nød til at lette på speederen, hver gang at han skulle skifte gear – men kunne køre videre ude på banen.

Alex Palou og Oliver Askew blev begge sendt bagerst i feltet, da de blev dømt som ansvarlige for balladen.

Da løbet endelig blev givet frit, var Jack Harvey hurtig til vinde placeringer, og var hurtigt oppe på 5. pladsen i løbet.

Graham Rahal måtte pitte små 50 omgange inde i løbet, da han klagede over tekniske problemer med bilens gearskifte. Det kostede ham 11 omgange i pitten, inden han var tilbage på banen.

Pagenaud havde også store problemer med bilen, og var 3 omgange bagud, blot en fjerdedel inde i løbet, på grund af gearkasse problemerne.

Newgarden var den første af kørerne i toppen, som pittede under et regulært stop, hvilket fik store dele af feltet til at følge. Der var dog kørere som Santino Ferrucci, Rinus Veekay, Tony Kanaan og Charlie Kimball, som var på en lidt anden strategi.

Efter alle bilerne havde pittet, var O’Ward den nye førende i løbet, mens Power var faldet helt tilbage på 3. pladsen, efter Dixon.

Dommerne gav Simon Pagenaud besked om at pitte, fordi at han kørte langsommere end 105% af de førende, og dermed ikke overholdt minimumsfarten ude på banen. Den regel blev brugt meget for år tilbage, hvor der var betalingskørere med i feltet, som bestemt ikke kunne køre ligeså hurtigt, som de gode – men nu til dags, er det meget sjældent at folk bliver pillet ud af løbet.

109 omgange inde løbet kom der gult flag på grund af regndråber over banen. Visse kørere havde pittet for anden gang, mens førende O’Ward, Dixon og Ericsson endnu ikke havde været inde i pitten. Det betød at de havde mindst en omgang på mange af konkurrenterne.

Da pitten åbnede, kom alle de resterende biler ind i pitten – og kunne holde fordelen i forhold til de andre, som dog kom tilbage på de førendes omgang.

Løbet blev givet frit med 78 omgange tilbage. Felix Rosenqvist var lige ved at sætte bilen i muren, men fik den fanget, selvom han mistede 4 placeringer.

Tony Kanaan havde fået kørt sig helt frem på 7. pladsen i løbet, i hans sidste løbsweekend i 2020, som er hans afskedssæson. Måske kørerne han udvalgte løb i 2021, men intet er fast endnu.

Will Power var første mand til at pitte for sidste gang, mens størstedelen af feltet fulgte efter med små 50 omgange tilbage.

Der kom kamp om 3. pladsen i løbet, da Herta og Ericsson duellerede efter deres sidste pitstop. Det var dog unge Herta, som havde fordelen i forhold til den mere erfarende Ericsson.

O’Ward og Dixon pittede med 37 omgange tilbage, og her var CGR holdet marginalt hurtigere, og snuppede føringen fra Arrow McLaren SP holdet.

Sato var sidste mand til at pitte, og her var mekanikeren på højre baghjul en lille smule for langsom til at få fælgen af, så han kun kom ud på 3. pladsen, hvilket ellers kunne have været en førsteplads.

Japaneren var dog ikke færdig med at kæmpe, og overhalede O’Ward udenom i Sving 1, i en meget robust manøvre, hvor mexicaneren måtte arbejde meget hurtigt på rattet, og helt op på bremsen, for ikke at klippe konkurrentens baghjul.

Det senere pitstop gjorde også at Sato kunne skrue helt op for motoren, da han ikke skulle bekymre sig omkring benzinen, og hentede Dixon med stormskridt.

De sidste 10 omgange af løbet blev kørt som var der en elastik mellem Dixon og Sato. Forspringet varierede fra alt mellem 0,2 til 0,6 sekunder mellem de to biler.

Men Scott Dixon fik revanche for sidste uges nederlag i Indianapolis, og vandt løbet foran Takuma Sato, med Patricio O’Ward på 3. pladsen. Colton Herta sluttede firer, foran Marcus Ericsson, Rinus VeeKay, Ryan Hunter-Reay, Felix Rosenqvist, Tony Kanaan og Conor Daly.

Sejren var Dixon’s nummer 50 i Champcar/Indycar, og er nu kun 2 sejre efter Mario Andretti, men mangler stadig godt et par håndfulde op til A. J. Foyt, som er manden med flest sejre.

Scott Dixon udbyggede naturligvis også føringen i mesterskabet, så han nu er 117 point foran Josef Newgarden på andenpladsen. Pato O’Ward er rykket frem som treer, lige foran Takuma Sato, mens Graham Rahal er på en aktuel 5.plads.

I morgen køres weekendens andet NTT IndyCar Series løb på selvsamme bane.