Aktionfyldt første løbs halvdel i Mid-Ohio

For anden dag i træk, bød Mid-Ohio Sports Car Course på NTT IndyCar Series ræs.

En våd kvalifikation havde rystet posen lidt omkring startplaceringerne, i forhold til gårsdagens løb.

Colton Herta havde sikret sig Pole Position, foran Santino Ferrucci. Mesterskabsførende Scott Dixon skulle starte løbet fra 3. position, foran Alex Palou, Felix Rosenqvist, Simon Pagenaud, Marco Andretti, Ryan Hunter-Reay, Josef Newgarden og Alexander Rossi. Gårsdagens vinder Will Power, skulle starte helt tilbage fra P17.

Det blev en meget urolig start, hvor Dixon var på jagt efter første pladsen allerede første sving. Alt det skete imens Herta og Ferrucci forsøgte at gå side om side gennem første sving, men Ferrucci kunne ikke holde bilen på banen, og røg ind over græsset. Her tog han en meget MEGET dum beslutning, og holdt gas på, skøjtede ind gennem feltet, hvor han skovlede både Alex Palou og Felix Rosenqvist af, hvor begge ramte dækmuren hårdt. Dixon var centimeter fra også at blive høvlet af, men kunne fortsætte rundt på en andenplads.

Det udløste en Safety Car, så Rosenqvist’s bil kunne blive løftet væk, mens Palou kunne køre tilbage til pitten på egen hånd, men måtte udgå med skader på hjulophænget.

Colton Herta
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Løbet blev givet grønt igen, efter 3 omgange for nedsat hastighed.

Der kom gult flag efter 15 omgange af løbet, da Dalton Kellett sad fast i gruset i Sving 1.

Det fik næsten hele feltet til at pitte, hvor Patricio O’Ward fik parkeret lidt for langt fra pitmuren, så benzinslangen ikke kunne nå ud til bilen. Derfor mistede han en masse tid, men var i forvejen i bagerste ende af feltet grundet en dårlig kvalifikation.

Takuma Sato og Marco Andretti valgte at blive ude, og førte derfor feltet an, da løbet blev givet frit igen.

Hunter-Reay forsøgte at gå udenom Dixon i Sving 5, men var på ydersiden, og fik et lille bitte skulderskub fra newzealænderen, og endte med at tabe en placering til holdkammerat Rossi. Omgangen efter kom Rossi forbi. Om de to angreb på to omgange gjorde Dixon lidt nervøs er svær at sige, men Dixon lavede i hvert fald en meget sjælden fejl, da han fik to dæk ud over curben og ud i mudderet. Han spandt på tværs af banen, men undgik at ramme noget, men røg helt tilbage på sidstepladsen i feltet.

Han var dog oppe i fart igen med det samme, og hentede feltet med stormskridt.

Santino Ferrucci
Photo: Indycar.com / Matt Fraver

Marco Andretti lavede en bremsefejl ind i Sving 1, og faldt derfor tilbage fra 3. pladsen til 19. pladsen – lige foran Dixon – som hurtigt kunne komme forbi amerikaneren.

Det fik også Andretti og Dixon til at pitte efter nye dæk, kort tid efter.

Størstedelen af holdene pittede omkring 46 omgange inde i løbet, hvor der ikke skete de helt store forskydelser i toppen.

Max Chilton
Photo: Indycar.com / Chris Jones

Dixon var på en alternativ strategi end Rahal, men lavede en meget satset overhaling på amerikaneren, ind i Sving 2. Dixon manglede dog stadig dagens sidste pitstop, mens Rahal allerede var færdig med at besøge pitten i dagens løb.

Dixon pittede fra P4, og kom ud på P13, efter hans sidste pitstop – 5 pladser efter Newgarden.

Han kravlede dog ligeså stille hen imod top 10, som det lykkedes ham at komme ind i, på allersidste omgang.

Ingen kunne røre Andretti Autosport, med en 1-2-3, hvor Colton Herta vandt løbet, foran Alexander Rossi og Ryan Hunter-Reay. Graham Rahal fulgte op gårsdagens resultat, og tog en 4. plads, foran Marcus Ericsson, Simon Pagenaud, Will Power, Josef Newgarden, Patricio O’Ward og Scott Dixon.

Ryan Hunter-Reay
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Godt nok mistede Dixon nogle få point med Newgarden, men har stadig en 72 points føring over Josef Newgarden på andenpladsen, mens Patricio O’Ward på P3 er hele 118 point bagude.

Colton Herta er rykket nogle pladser frem, og er nu firer, 129 point bagude.

Nu har holdene pause indtil den 3.-4. oktober, hvor der skal køres to løb på Indianapolis Motor Speedway, på inderkredsen.

Relaterede nyheder