45 minutters højintens kvalifikation

Kvalifikationen til 24 timers løbet i Le Mans blev kørt her til eftermiddag.

Der er ændret på kvalifikationsreglerne i år, så der kun er 45 minutter til at sætte en tid. Top 6 fra hver kategori går videre til en Hyperpole, som køres i morgen, fredag.

To biler som ikke ville komme ud i kvalifikationen var begge IDEC Sport biler. De to havde hver deres store uheld i FP2, så mekanikerne er sendt på overarbejde.

Toyota Gazoo Racing #7 var den første LMP1 bil til at sætte en hurtig tid, efterfulgt af søsterbilen #8 og ByKolles Racing Team #4, mens Rebellion var længere nede i rækkerne.

Jackie Chan DC Racing #37 var hurtigst i LMP2, efter første flyvende omgang, efterfulgt af United Autosports #22. G-Drive Racing #26 med bl.a. Mikkel Jensen på holdet var treer og High Class Racing #33 med Anders Fjordbach som firer.

I GTE Pro var AMR #95 med Marco Sørensen bag rattet bedste team, foran holdkammeraterne #97. Porsche #92 med Michael Christensen var P4.

Aston Martin Racing #95
Photo: JJ Media

AMR #98 var hurtigst i GTE Am, foran mærkekollegaen fra TF Sport #90. Nicklas Nielsen havde opgaven af kvalificere AF Corse Ferrari #83 og var P4 til at starte med. Iron Lynx Ferrari #83 med Michelle Gatting bag rattet var 16’er, lige bag Jan Magnussen i JMW Motorsport #66.

Rebellion Racing vågnede op til dåd, og var 3. hurtigt med #1, mens #3 stadig lå bag ByKolles Racing Team #4.

Racing Team Nederland #29 hoppede op på 3. pladsen i LMP2, og begyndte derfor stille og roligt at skubbe High Class Racing #33 ned af på listen, som efter Kenta Yamashita, nu havde fået Anders Fjordbach bag rattet.

AF Corse var ved at komme i problemer i GTE Pro, da de fik røvfuld af WeatherTech Racing #63 og Risi Competizione #82, som var på besøg i Europa. Derfor måtte de satse ekstra hårdt på at sætte en tid, som var hurtigt, til at få dem med i Hyperpole.

Racing Team Nederland #29 sprang til toppen af LMP2.

Racing Team Nederland #29
Photo: JJ Media

Med 57 biler på banen, var det en utrolig proppet bane. Det kostede Juan Pablo Montoya i DragonSpeed #21 en masse tid, da han pludselig skulle ude om en langsomkørende Toyota, ved udgangen af Porsche kurverne.

Team Project 1 Porsche #57 var lige ved at sætte det hele til, da Felipe Fraga kom for langt ud over curben, ned mod Tertre Rouge, og snittede autoværnet, men heller ikke mere.

7 minutter før kvalifikationens afslutning, sprang G-Drive Racing #26 op på hurtigste LMP2 tid af alle. Den tid blev dog frataget på grund af Track Limits – som mange andre omgange for øvrigt også blev.

AF Corse vågnede også op, og satte 3. hurtigste tid i GTE Pro – en som de fik lov til at beholde.

JOTA #38 snuppede 6. pladsen med få minutter tilbage, og skubbede derved G-Drive Racing by Algarve #16 ud af top 6.

Signatech Alpine Elf #36 forsøgte at komme i top 6, men pressede så hårdt på, at Thomas Laurent var en tur igennem gruset i Ford Chikanen – og dermed ikke nogen forbedring.

Aston Martin Racing #98
Photo: JJ Media

United Autosports #32 sprang ind i top-6 i allersidste forsøg, og skubbede derfor JOTA #38 ud.

Slutresultaterne blev – Toyota Gazoo Racing #7, foran Toyota Gazoo Racing #8, Rebellion Racing #1, ByKolles Racing Team #4 og Rebellion Racing #3 i LMP1.

LMP2 top-6 hedder Racing Team Nederland #29, Jackie Chan DC Racing #37, United Autosports #22, G-Drive Racing #26, United Autosports #32 og High Class Racing #33. Dermed er begge de dansk repræsenterede hos med henholdsvis Mikkel Jensen i #26, og Anders Fjordbach i #33 med i Hyperpole.

Aston Martin Racing #95 med Marco Sørensen, Nicki Thiim og Richard Westbrook var hurtigst i GTE Pro, foran Aston Martin Racing #97, AF Corse Ferrari #51, AF Corse Ferrari #71, Porsche #91 og Porsche #92 med Michael Christensen. Dermed endte de to amerikanske Ferrari racere fra WeatherTech Racing #63 og Risi Competizione #82 udenfor top 6.

Toyota Gazoo Racing #7
Photo: JJ Media

Aston Martin Racing var også 1-2 i GTE Am med #98, foran TF Sport #90, mens Gulf Racing, Porsche #86, Luzich Racing Ferrari #61, Dempsey-Proton Racing Porsche #77 og Team Project 1 Porsche #56 er de sidste hold i Hyperpole.

AF Corse Ferrari #83 med Nicklas Nielsen bag rattet gik lige nøjagtig glip, på 7. pladsen. Jan Magnussen fik JMW Motorsport Ferrari #66 kørt frem til 16. position, mens Michelle Gatting fik Iron Lynx Ferrari #85 kørt ind som 18’er. Dermed behøver Nielsen, Magnussen og Gatting ikke at bekymre sig omkring Hyperpole, som køres i morgen fredag fra 11.30 til 12.00.

Klokken 20.00 i aften, køres FP3, hvor alle kørerne SKAL i bilen, for at være godkendt til at køre i løbet. Ellers skal de komme med hatten i hånden til dommerne, og bede om forladelse.

Relaterede nyheder