Flere detaljer omkring Peugeots Le Mans program

Peugeot Sport har offentliggjort flere detaljer omkring deres kommende Le Mans program.

De har indgået et samarbejde med Total, hvor de skal udvikle en Le Mans Hypercar, som får et hybridsystem. Dermed er LMDh udelukket, da der ikke er nær så meget teknisk frihed der, som der er i LMH.

Graphics: Peugeot Sport

Bilen får 4-hjuls træk, hvor hybriddelen på 200 kW trækker på forhjulene, mens en almindelig brændstof motor på omkring 300 kW, til at trække baghjulene. Det giver omkring 680 hk samlet set, når begge systemer er aktiveret.

Graphics: Peugeot Sport

Peugeot har frigivet noget grafik, som viser deres nuværende designide, hvor selve arbejdet snart skal starte i vindtunnelen, så bilen kan være klar til 2022 sæsonen.

Graphics: Peugeot Sport

Bilen bliver 5 meter lang og 2 meter bred, hvilket er 35 centimeter længere end de nuværende LMP1 biler, og 20 centimeter bredere.

De er endnu på et meget tidligt udviklingsstadie, så den fysiske bil findes ikke endnu, ej heller er der detaljer omkring kørerne.

Da programmet oprindelig blev offentliggjort tidligere på året, var det i samarbejde med Rebellion Racing. Sidenhen har Rebellion dog valgt at trække sig fra motorsport med udgangen af 2020, så derfor skal de have en ny partner.

Relaterede nyheder