Indycar 2021 kalenderen annonceret

NTT IndyCar Series har annonceret løbskalenderen for 2021, selvfølgelig med de sundhedsmæssige forbehold, som man bliver nød til at tage i øjeblikket.

Sæsonen kommer til at starte i St. Petersburg, Florida – men en uge tidligere end hidtil. I april måned står den på Barber Motorsports Park og Long Beach, mens maj måned starter på en utraditionel måde med to løb på Texas Motor Speedway, som plejer at ligge i juni måned.

Herefter følger Indianapolis med løb på både inderkredsen samt selve Indy 500 løbet, inden holdene tager til Detroit, hvor der skal køres to løb, som man plejer. Den weekend falder dog sammen med 24 timers løbet i Le Mans, hvilket gør at blandt andre Sebastien Bourdais ikke kan deltage i det store løb, i hans fødeby. Ugen efter køres der på Road America.

4. juli skal fejres på Mid-Ohio banen, inden holdene tager til Toronto weekenden efter.

Nashville debuterede på Indycar kalenderen den 8. august, med et helt nyt gadeløb, hvor serien tidligere har kørt på ovalen nær samme by. Weekenden efter er holdene tilbage i Indianapolis, hvor de skal køre sammen med NASCAR, som skifter fra ovalløb til inderkredsen, og dermed slagter Brickyard 400 eventen i denne omgang.

Indycar fortsætter videre til Gateway og World Wide Technology Raceway weekenden efter, inden sæsonen afsluttes i Portland og på WeatherTech Raceway Laguna Seca i september måned.

17 løb på 7 måneder, som NTT IndyCar Series plejer at være.

Serien har dog sagt farvel til COTA og Richmond ovalen, i forhold til den oprindelige 2020 kalender. COTA nåede kun at afvikle et enkelt Indycar løb i 2019, og så blev der afgjort test forud for 2020 sæsonen, mens løbet blev aflyst, da holdene ikke ville rejse så langt sydpå, men hellere ville blive i og omkring staten Indiana.

Hele kalenderen kan ses her:

Relaterede nyheder