Søndagsløb fyldt med straffe

ADAC GT Masters kørte for anden dag i træk på Red Bull Ring nær østrigske Spielberg. Løbet var samtidig nummer 200 i ADAC GT Masters historien, som startede tilbage i 2007.

Her holdt GRT Grasser Racing Team Lamborghini #82 med Steijn Schothorst og Tim Zimmermann for anden dag i træk på Pole, foran gårsdagens 3. plads, MRS GT-Racing BMW #14 med Erik Johansson og Jens Klingmann, mens Toksport WRT Mercedes #22 med Maro Engel og Luca Stolz skulle starte treer – for øvrigt lige foran gårsdagens vindere, Schubert Motorsport BMW #10 med Henric Skoog og Nick Yelloly.

Mesterskabsførende Rutronik Racing Audi #31 med Kelvin van der Linde og Patric Niederhauser skulle starte P6, lige bag holdkammeraterne i #8 med Carrie Schreiner og Dennis Marschall.

Precote Herberth Motorsport Porsche #99 kom til gengæld helt ned på jorden igen, efter gårsdagens 2. plads, og avancement til 3. pladsen i mesterskabet. Teamet med Sven Müller og Robert Renauer havde tekniske problemer, og kom slet ikke på banen til kvalifikationen, trods mekanikernes ihærdige forsøg.

En bil som slet ikke kørte søndag var DLV-Team Schütz Motorsport Mercedes #36, som havde fået skadet chassis’et i gårsdagens kontakt med Montaplast by Land-Motorsport Audi #29, så de kunne slet ikke køre med i dag.

Precote Herberth Motorsport Porsche #99
Photo: Gruppe C Photography

KÜS Team75 Bernhard Porsche #17 kunne slet ikke starte løbet, da de fik et teknisk problem med bilen under opvarmningsomgangen.

For anden dag i træk kunne Polemanden kke holde føringen. MRS GT-Racing BMW #14 tog føringen ind i Sving 1.

Toksport WRT Mercedes #22 kom alt for langt ud i Sving 3, og tabte en masse placeringer.

MANN-FILTER Team HTP-Winward Mercedes #47 fik et skub, og røg i gruset i Sving 9, men kunne selv komme tilbage på banen.

Det var en frygtelig omgang for GRT Grasser Racing Team Lambo #82, som faldt helt tilbage på 8. pladsen.

Aust Motorsport Audi #3 spandt rundt i Sving 1, ved starten på anden omgang, men Nikolaj Rogivue kunne selv køre videre, da han ikke ramte noget.

T3-HRT Motorsport Bentley #72 havde kontakt med BWT Mücke Motorsport Audi #26, og den kontakt punkterede højre bagdæk på Bentley raceren, så Jordan Lee Pepper fløj af banen i Sving 9. Det udløsete en Safety Car, så bilen kunne løftes i sikkerhed. Dommerne kiggede på episoden, men vurderede at der ikke var sket noget ulovligt.

MRS GT-Racing BMW #14
Photo: Gruppe C Photography

SSR Performance Porsche #92 var en af de store vindere i starten, da Michael Ammermüller havde avanceret sig fra 8. startposition til 3. pladsen i løbet.

Rutronik Racing Audi #8 var faldet tilbage på 12. pladsen i løbet, efter ellers at have startet på 5. pladsen.

Heldigvis kom løbet hurtigt i gang igen.

BMW nød en 1-2 føring, inden bilerne kørte ind til deres obligatoriske pitstop, da MRS GT-Racing BMW #14 førte løbet an foran Schubert Motorsport BMW #10.

Precote Herberth Motorsport Porsche #99, Montaplast by Land-Motorsport Audi #29, Callaway Competition Corvette #77 fik alle en 5 sekunders pitstop straf, fordi at de havde kørt for meget udenfor banens hvide streger. I gårsdagens løb brød stort set alle biler reglerne, så dommerne opgav at give straffe, men kaldte i stedet kørerne ind til et ekstra førermøde, hvor de forklarede, at de ikke ville tage så let på det i søndagens løb.

Der var drama hos Rutronik Racing Audi #31, som pludselig tabte adskillige placeringer, og faldt tilbage på 7. pladsen.

MANN-FILTER Team HTP Winward Mercedes #47, Montaplast by Land-Motorsport Audi #29
Photo: Gruppe C Photography

Callaway Competition Corvette #77 havde ikke lært noget af først advarselsflag, 5 sekunders straf, 10 sekunders straf – men brød Track Limits for 4. gang, så de i stedet fik en Drive-through straf smidt oveni. Dumt og dyrt.

Precote Herberth Motorsport Porsche #7 fik også en 5 sekunders straf for Track Limits, mens Montaplast by Land-Motorsport Audi #29 fik en 10 sekunders straf smidt oveni deres 5 sekunder fra tidligere.

Selv Rutronik Racing Audi #31 fik både 5 og 10 sekunders straf, ligesom KNAUS Team HTP-Winward Mercedes #48 fik samme straffe. MANN-FILTER Team HTP-Winward Mercedes #47 blev også belønnet med 5+10.

Der var kontakt mellem GRT Grasser Racing Team #63 og Schubert Motorsport BMW #9, som blev undersøgt af dommerne, da de to biler rørte hinanden i nedbremsningen til Sving 3.

Team ISR Audi #33 & T3-HRT Motorsport Audi #71
Photo: Gruppe C Photography

Dagen blev kun værre for Callaway Competition Corvette #77, Precote Herberth Motorsport Porsche #99, og Precote Herberth Motorsport Porsche #7 da bilerne fik en Drive-through straf for at have lavet en fejl i forbindelse med deres pitstop. #99 valgte bare at parkere bilen i garagen.

GRT Grasser Racing Team Lambo #19 fik en Drive-through straf for at have kørt over den hvide linje ved pitindkørslen.

Efter straffene, var Rutronik Racing Audi #31 på vej tilbage gennem feltet. Patric Niederhauser fik bilen kørt ind i pointene igen.

GRT Grasser Racing Team Lambo #19 havde problemer med en løs motorhjelm, efter de havde haft kontakt med en eller flere konkurrenter.

En sikker BMW 1-2 forduftede, da Schubert Motorsport BMW #10 fik 5+10 sekunders tidsstraf – igen for Track Limits. Samme straf overgik Aust Motorsport Audi #4.

EFP Car Collection by TECE Audi #11 måtte pitte på grund af en punktering. Dermed var deres chancer for point helt væk.

T3-HRT Motorsport Audi #71 røg også i fælden, og fik en Drive-through på grund af Track Limits.

Montaplast by Land-Motorsport Audi #29, Schubert Motorsport BMW #9 og GRT Grasser Racing Team Lambo #19 måtte alle udgå, og parkerede bilerne i deres respektive garager.

SSR Performance Porsche #92
Photo: Gruppe C Photography

MANN-FILTER Team HTP-Winward Mercedes #47 havde intet lært af de tidligere straffe, og begyndte at samle anden omgang af straffe.

KNAUS Team HTP-Winward Mercedes #48 havde en vild tur over gruset, men Philip Ellis holdt fart nok i bilen, til at kunne komme ud af gruset igen.

Team ISR Audi #33 røg også i straffælden – 5+10 sekunder til dem for Track Limits.

Aust Motorsport Audi #4 udgik med 1 minut tilbage af løbet, men de var i forvejen udenfor pointene.

GRT Grasser Racing Team Lambo #82 sluttede løbet af med en 5 sekunders tidsstraf på grund af Track Limits.

BWT Mücke Motorsport Audi #26 fik en Drive-through straf, som blev konverteret til 30 sekunders tidsstraf, da de ikke kunne nå at afsone straffen.

MRS GT-Racing BMW #14 vandt et utroligt turbulent løb med Jens Klingmann og Erik Johansson, mens SSR Performance Porsche #92 med Michael Ammermüller og Christian Engelhart arvede andenpladsen, foran Toksport WRT Mercedes #22 med Luca Stolz og Maro Engel, som rykkede op på 3. pladsen.

SSR Performance Porsche #92 er nu gået i front af mesterskabet, foran Rutronik Racing Audi #31, Toksport WRT Mercedes #22 og Precote Herberth Motorsport Porsche #99.

Det næste løb i ADAC GT Masters skal afvikles om 14 dage på Lausitzring, som erstatter Zandvoort. Læs mere her.

Relaterede nyheder