CGR har 2021 holdet på plads

Chip Ganassi Racing har alle planerne for 2021 sæsonen i NTT IndyCar Series på plads.

Den nykårende 6-dobbelte Indycar mester Scott Dixon fortsætter naturligvis i bil nummer 9, mens Marcus Ericsson fik forlænget kontrakten i bil nummer 8 tidligere på ugen. I dag er Alex Palou blevet annonceret som erstatning for Felix Rosenqvist i bil #10, mens Jimmie Johnson skal køre teamets 4. bil – indtil videre ikke på ovalerne, men da der kun er 3 ovaler på kalenderen – Texas, Indy og World Wide Technology Raceway (Gateway), kan det være at han alligevel tager udfordringen op.

Palou debuterede i Indycar i år, hvor han kørte for Dale Coyne Racing, i et samarbejde med Team Goh, og gjorde det ok, set i forhold til holdkammerat Santino Ferrucci, i det som må betegnes at være noget af feltets dårligste udstyr. Han vandt godt nok ikke Rookie titlen, men imponerede alligevel folk flere gange – især i kvalifikationen til Indy 500, hvor han kom med blandt de hurtigste 9 kørere.

Alex Palou
Photo: Chip Ganassi Racing

Ericsson skal i gang med sin 3. Indycar sæson, og anden sæson for CGR holdet, og har underskrevet en flerårig kontrakt med holdet. Det har dog knebet lidt med resultaterne, hvor en 4. plads på Road America var årets højdepunkt. Han har dog en god sponsor med i rykken, i form af svenske Huski Chocolate, som igen skal være titelsponsor på bilen. Til svenskerens forsvar skal det siges, at det var et helt nyt sammensat hold af mekanikere og inginørere til denne sæson, da bil nummer 8 ligeledes debuterede for CGR i 2020 sæsonen.

NTT IndyCar Series starter igen i marts 2021 på gaderne i St. Petersburg, Florida.

Relaterede nyheder