RLR MSport forlænger med Malthe Jakobsen

RLR MSport og Malthe Jakobsen skal arbejde sammen i endnu en sæson.

Det engelske hold har skrevet ny kontrakt med den unge dansker fra Sennels i Thy, så han skal køre endnu en sæson i European Le Mans Series, i teamets LMP3 racer.

Holdet har været imponeret af Malthe lige siden den første test i november sidste år, og danskeren har bestemt heller ikke skuffet resultatmæssigt.

Ved åbningsløbet på Paul Ricard kvalificerede han bilen på P3, og fik sammen med James Dayson og Ryan Harper-Ellam kørt tredjepladsen hjem i løbet.

Resultaterne på Spa Francorchamps knep desværre lidt, blandt andet på grund af nogle straffe som blev indkasseret af Dayson.

RLR MSport #15
Photo: JJ Media

Da serien besøgte Paul Ricard igen i august måned, var Jakobsen kun få sekunder fra at tage Pole Position, som i stedet blev snuppet af en konkurrent, som netop krydsede målstregen få sekunder før målflaget, og dermed fik en omgang mere, på en optørrende bane. Løbet blev desværre lidt af en skuffelse, da medkørerne desværre tabte for meget tid ude på banen.

På Monza var han igen snublende tæt på at tage Pole, hvor han lå og skiftedes til at have P1 og P2 – men endte på P2. I løbet blev det til en ærgerlig 9. plads, da Dayson havde problemer på første omgang af løbet, plus der var nogle skader på bilen, hvilket gjorde den utrolig svær at køre i resten af løbet.

Denne weekend skal sæsonfinalen i ELMS køres på Portimao, og her har Jakobsen og Dayson deres 4. holdkammerat på 5 løb. Denne gang er det Lorenzo Veglia, som har erfaring fra BHK Motorsport holdet, som deltager med en anden Ligier JS P320 Nissan LMP3 racer.

Det ligger allerede fast at Malthe Jakobsen er rangeret som Sølvkører igen i 2021, og med den fart som han har vist allerede i denne sæson, håber holdet naturligvis på, at kunne tiltrække to gode medkørere, så de forhåbentlig har samme lineup gennem hele sæsonen, i stedet for alle disse udskiftninger.

Relaterede nyheder