Kvalifikation til sæsonfinalen

European Le Mans Series kørte 2020 sæsonens sidste kvalifikation ved middagstid på Portimao banen i Portugal.

Først skulle de 10 GTE biler på banen.

Klassen var vokset med et par biler, som gerne ville have lidt ekstra kørertræning ind, inden FIA WEC finalen om to uger i Bahrain. Det var Gulf Racing Porsche #86 og AF Corse Ferrari #88.

Iron Lynx Ferrari #60 fortsatte de gode kvalifikationstakter fra sidste løb, hvor Andrea Piccini lå ud med at sætte den hurtigste tid, mens gæstebilen #88 var næsthurtigst.

Der poppede den ene besked efter den anden op med Track Limits, som var blevet brudt af kørerne. Heriblandt JMW Motorsport Ferrari #66 og Proton Competition #93.

Efter den korte 10 minutters kval, var det Iron Lynx Ferrari #60 med Andrea Piccini, som snuppede Pole Position, foran AF Corse Ferrari #88 med Alessio Rovera på P2, foran Iron Lynx Ferrari #83 med Michelle Gatting, som præsterede hendes bedste kvalifikation i ELMS serien til dato.

Mesterskabsførende Kessel Racing Ferrari #74 kvalificerede sig kun på P7, mens deres eneste udfordrer, Proton Competition Porsche #77, var helt fremme på P4.

Iron Lynx Ferrari #60
Photo: JJ Media

Herefter skulle de 12 LMP3 biler på banen. 11 af dem kørte på banen med det samme, mens Eurointernational #11 ventede et par minutter med at sende Niko Kari på banen.

Malthe Jakobsen i RLR MSport #15 var første mand til at sætte en hurtig tid, på kørernes første flyvende omgang. United Autosports #2 og DKR Engineering #4 slog den tid på deres næste forsøg, mens Jakobsen tog en langsommere omgang.

Selvom der kun var 12 biler på banen, fandt BHK Motorsport #16 og Graff #5 alligevel de samme meter asfalt, og ramlede sammen i Sving 6.

Det skulle vise sig at være den anden flyvende omgang, der var den bedste omgang fra alle bilerne. Det betød at mesterskabsførende United Autosports #2 med Wayne Boyd tog Pole Position, foran DKR Engineering #4 med Laurents Hörr, og RLR MSport #15 med Malthe Jakobsen.

Inter Europol Competition #13, som var toer i mesterskabet inden weekenden, var helt nede på 10. pladsen, og nu 11 point fra føringen.

United Autosports #2
Photo: JJ Media

Sidste men ikke mindst skulle de 14 LMP2 biler på banen.

Panis Racing #31 var første bil til at sætte en hurtig tid, men blev kort tid efter slået af United Autosports #32.

De fleste af holdene pittede efter nye dæk, hvorefter tiderne raslede ned.

G-Drive Racing #26 satte en hurtig tid, men fik den frataget igen på grund af Track Limits. Den tid blev dog slået af både Cool Racing #37 med Nicolas Lapierre, som skal starte løbet fra P3, Will Stevens i Panis Racing #31, som skal starte løbet fra P2 og Job van Uitert som tog Pole Position for United Autosports #32. Det til trods for at de havde en afkørsel i morgenens FP2, som dog kun gav minimale skader på bilen.

United Autosports #32
Photo: JJ Media

Dermed nåede Goodyear lige nøjagtig ikke at slå Michelin i en kvalifikation, inden Goodyear overtager eneleverancen af dæk i 2021 og fremad. Stevens på P2 var 0,441 sekund fra det.

Mikkel Jensen og G-Drive Racing #26 endte på startplads 6, mens High Class Racing #20 med Anders Fjordbach og Dennis Andersen kvalificerede sig ind på P12.

Holdene har nu små 22 timers klargøringstid, inden sæsonfinalen, som kan ses på YouTube, køres klokken 12.00 Dansk tid i morgen søndag.

Relaterede nyheder