High Class med tre danskere i WEC

High Class Racing stiller op i FIA World Endurance Championship 2021, med tre danske kørere i bilen.

Det danske hold kommer til start med Jan Magnussen, Dennis Andersen og Anders Fjordbach, ved de 6 løb i 2021 sæsonen. Bilen bliver igen en ORECA 07 Gibson i LMP2 klassen, som nu skal køre med Goodyear dæk.

Magnussen testede allerede i holdets bil i december 2019, og var i første omgang på reservelisten til 24 timers løbet i Le Mans 2020, men da holdet fik buddet, om at få deres 2. bil med (udover deres FIA WEC bil i forvejen), lykkedes det desværre ikke at finde budgettet, til at gøre det.

Det budget er på plads nu, så Magnussen får følgeskab af Fjordbach og Andersen, som har kørt sammen i European Le Mans Series i årene 2017-2020, plus holdets debut på Le Mans i 2019. Det bliver første FIA WEC sæson for Dennis Andersen, mens Anders Fjordbach deltog i 2019/20 sæsonen, sammen med japanske Kenta Yamashita samt sydafrikanske Mark Patterson.

Mens Yamashita og Fjordbach var hurtige i bilen, fik Bronzekøreren Patterson aldrig rigtig fundet farten. Det, blandt op rent og skær uheld omkring Safety Car perioder og pitstrategier, betød at holdet sluttede på sidstepladsen, ud af de 8 hold i FIA WEC 2019/20. De valgte så også at springe finaleløbet over, da de alligevel ikke ville kunne avancere yderligere i mesterskabet.

High Class Racing #20
Graphics: High Class Racing

Dennis Andersen bliver Bronzekøreren i bilen, og han viste ekstrem god fart i ELMS sæsonen 2020, hvor holdet længe lå og førte løbet på Monza, og endte på en 3. plads, som for øvrigt var deres første generelle podieplads siden Silverstone 2017. Nu skal han måle sig direkte imod en anden Bronzekører som Frits van Eerd, som han tidligere kæmpede med i ELMS serien. Van Eerd og Racing Team Nederland holdet har fordelen, at kende fem af de seks baner. Det gør Andersen ikke, da han mangler Sebring, Fuji og Bahrain på hans personlige racer-CV. Til gengæld kender han allerede Spa, Le Mans og Monza, hvor van Eerd ikke har kørt LMP2 ræs på sidstnævnte bane.

High Class Racing stiller op som bil #20 i LMP2 kategorien i FIA WEC, hvor de forventes at skulle kæmpe imod 2 United Autosports biler, 2 fra JOTA, en fra Racing Team Nederland, en fra DragonSpeed, og en Inter Europol Competition, som indtil videre er bekræftet

Holdet har ikke bekræftet, om det dermed er slut med ELMS, eller om det bliver et parallelt program med FIA WEC sæsonen.

Relaterede nyheder