Montoya sidste mand hos MSR

Juan Pablo Montoya bliver 4. og sidste kører hos Meyer Shank Racing i IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2021.

Holdet har anskaffet sig en Acura DPi racer til den kommende sæson – en bil som Montoya har tre sæsoners erfaring i.

Teamet har i forvejen skrevet kontrakt med Montoya’s holdkammerat gennem de tre sæsoner, Dane Cameron. Cameron plus Olivier Pla skal køre bilen gennem hele sæsonen, mens Montoya skal hjælpe til ved Michelin Endurance Cup løbene, som er længere end de standard 2 timer og 40 minutter.

Graphics: Meyer Shank Racing

Til 24 timers løbet på Daytona, kommer A. J. Allmendinger også i spil, som holdets 4. kører. Det er efterhånden blevet en tradition, at Allmendinger kører det løb for holdet, men ellers fokuserer på hans NASCAR kørsel, samt arbejde i kommentatorboksen på amerikansk tv.

Dermed kommer Montoya ikke til at hjælpe hans nye hold i FIA WEC, DragonSpeed, som stiller op på Daytona med en LMP2 racer. Her er Eric Lux indtil videre eneste bekræftede kører.

Dane Cameron og Juan Pablo Montoya vandt IMSA mesterskabet i 2019, i en Acura ARX-05 DPi racer, mens holdkammeraterne Helio Castroneves og Ricky Taylor er de forsvarende mestre i samme biltype.

Relaterede nyheder