Aston satsning på Daytona

Aston Martin stiller med det hårde skyts til 24 timers løbet i Daytona i januar 2021.

TF Sport stiller op i GTD kategorien med nogle ultrahurtige kørere, som måske er den mest seriøse Aston satsning på Daytona hidtil.

De forsvarende Le Mans vindere kommer med Charlie Eastwood og Richard Westbrook, som de hurtige og erfarende kørere.

Dertil skal man ligge Ben Keating, som har kørt ufattelig mange omgange på Daytona banen. Det bliver dog første gang, at Keating skal køre i en Aston Martin Vantage GT3 racer, men plejer at være god til at omstille sig. I 2020 udgaven af løbet kørte han både en LMP2 racer og en GTD bil i samme løb – altså næsten 8 timers ræs i løbet af 24 timer.

TF Sport #97
Graphics: TF Sport

Den sidste mand i bilen bliver Maxwell Root. Det navn vækker nok genklang hos danske Le Mans fans, da han delte JMW Motorsport Ferrari raceren med Jan Magnussen og Richard Heistand på Le Mans i 2020. Root kender i forvejen Daytona banen, hvor han også har kørt blandt andet Porsche Cup ræs.

Det er langt fra første gang at Aston Martin har en bil til start. I 2020 udgaven af løbet var der to biler til start, men lidt mere gentleman præget end Eastwood/Westbrook/Keating/Root.

Tilmeldingerne til Rolex 24 at Daytona bliver annonceret drypvis, men alt tyder på at 2021 løbet får et stort og flot felt.

Relaterede nyheder