Davidson, Gonzalez og Felix da Costa fortsætter hos JOTA

JOTA Sport holder fast i tre af deres kørere fra den netop afsluttede 2019/20 sæson i FIA World Endurance Championship.

Anthony Davidson, Roberto Gonzalez og Antonio Felix da Costa fortsætter i FIA WEC serien i 2021.

Davidson og Gonzalez har været holdkammerater siden sommeren 2018, da Davidson blev fritaget for sine Toyota opgaver som først løbskører, og sidenhen reservekører til og med Le Mans. I 2018/19 sæsonen, kørte de sammen hos DragonSpeed, hvor de havde Pastor Maldonado med som 3. kører.

Efter 2018/19 sæsonen skiftede de til JOTA, hvor de fik Goodyear bilen at køre i, plus Maldonado blev skiftet ud med Felix da Costa.

JOTA #38
Photo: JJ Media

Holdet var utrolig tætte på at kunne have taget sejren på Le Mans i september 2020, men endte med at slutte toer i både det løb, og i LMP2 mesterskabet, til United Autosports. De fik dog en enkelt sejr kørt hjem i Shanghai tidligere på sæsonen, og går ind i 2021 sæsonen med fornyet mod.

En af de fordele, som de kunne ske at have, er at de allerede har kørt en sæson på Goodyear dækkene, som fra nu af er obligatoriske på alle LMP2 biler. Der bliver dog som altid videreudviklet på dækkene fra sæson til sæson, men der er formentlig stadig lidt gammel information og karakteristika, som kommer til at gå igen til 2021 dækkene.

De får lov til at beholde deres startnummer 38, hvilket gør at JOTA’s anden bil, som blev annonceret for en uges tid siden, alligevel ikke får lov til at køre med 38 i andet end Asian Le Mans Series.

FIA World Endurance Championship 2021 sæsonen er planlagt til at skulle starte på Sebring i midten af marts.

Relaterede nyheder