Red Bull og ORECA bygger ny Hydrogen bil

Automobile Club de l’Ouest har fået endnu en spiller med på hydrogen teknologien indenfor sportsvogne.

ORECA og Red Bull Advanced Technologies (RBAT) skal samme udvikle en hydrogen sportsvogn, som skal deltage i 24 timers løbet i Le Mans i 2024.

Ordlyden i ACO’s pressemeddelelse er, at ORECA og RBAT sammen skal bygge et chassis, som kan bruges til hydrogen teknologien, som allerede er begyndt at spøge lidt indenfor sportsvogne.

Mission H24 byggede en bil, baseret på et LMP3 chassis, som de har testet og kørt opvisning med. De byggede en ny bil sidste sommer, som skulle være lettere end den gamle, som var på den anden side af 1200kg, og det bliver på det vægtmæssige område, at RBAT og ORECA virkelig skal arbejde.

Det er allerede bestemt, at Hydrogen tankene i bilerne skal leveres af firmaet Plastic Omnium, som har eneret på levering af tanke.

Mission H24 #42
Photo: JJ Media

Når man siger Red Bull indenfor motorsport, tænker mange på Formel 1 holdet. Men RBAT er meget mere end det.

De har været med til at udvikle HALO systemet på bilerne, og har senest udviklet Aeroscreen systemet, som NTT IndyCar Series kører med i USA, hvor der udover HALO’en også er kommet en slags “forrude” på sikkerhedsanordningen, så der slet ikke kan flyve nogle stumper ind forfra.

ACO har en vision om, at der skal køre Hydrogenbiler på Le Mans i 2024, og den dato nærmer sig med hastige skridt. Som tidligere nævnt, så er Mission H24 i gang, mens Green GT også har arbejdet på Hydrogen teknologien i racerbiler – dog på et noget lavere niveau, end dette nye samarbejde skal kunne levere.

Indtil videre bliver der kun snakket om 24 timers løbet i Le Mans, da der efter planen skal installeres tankanlæg i alle pitgarager, mens selve Hydrogen tank håndteringen på de andre baner, som FIA World Endurance Championship besøger, måske kan blive lidt mere vanskelig, selvom vi har set mobile tankenheder på blandt andet Spa Francorchamps, hvor Mission H24 bilen kørte i efteråret 2018 og 2019.

Relaterede nyheder