Hinchcliffe bekræftet hos Andretti

James Hinchcliffe er endelig bekræftet hos Andretti Autosport.

Hinch har været uden et fast sæde siden sæsonafslutningen 2019, hvor han blev fyret hos Schmidt Peterson Motorsports.

Canadieren fik dog kontrakt med Andretti Autosport, hvor han skulle køre tre løb med Genesys sponsoren på bilen. Sidst på sæsonen rykkede han ind i bil #26, som ellers blev kørt af Zach Veach, da holdet og Veach blev enige om at afbryde samarbejdet.

James Hinchcliffe
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Hinchcliffe skal køre i bil #29, hvor 10 af løbene bliver med Genesys bemaling.

Det bliver 11. sæson, at canadieren skal køre ræs i NTT IndyCar Series.

James Hinchcliffe får Colton Herta, Alexander Rossi og Ryan Hunter-Reay som holdkammerater gennem hele 2021 sæsonen, mens Marco Andretti støder til holdet i forbindelse med Indianapolis 500 løbet.

Relaterede nyheder