United Autosports udvider til USA

United Autosports udvider deres sportsvognsprogram til at inkludere USA.

Det engelsk-amerikanske hold har ellers hidtil haft base i England, hvor de rykkede i nye og meget større lokaler sidste sommer.

De har dog været aktive i USA i 2018, hvor det var Andretti Autosport, som hjalp dem med opbevaring af bilerne. Her deltog de i blandt andet 24 timers løbet i Daytona, hvor de stillede op med et all-star hold, med blandt andet Fernando Alonso, Lando Norris, og Paul Di Resta i bilerne.

Nu har de fået fat i deres egne lokaler i Palm Beach, som de så vil arbejde ud fra.

I første omgang skal holdet deltage i 12 timers løbet på Sebring, som er anden afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Holdet snakker også om muligheden for at køre Watkins Glen og Petit Le Mans, og eventuelt flere i 2021.

United Autosports #32
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Jim McGuire bliver gentleman køreren i bilen, mens Wayne Boyd og Guy Smith bliver de to erfarende i ORECA 07 Gibson LMP2 raceren.

Det er første gang at McGuire skal køre ræs i en LMP2 racer, efter at have kørt LMP3 gennem de seneste mange sæsoner for UA. Han er manden bag AERO Sustainable Paint Technology, som har udviklet en hel speciel slags maling, som UA bruger på alle deres racere. Han er allerede annonceret til at skulle køre Asian Le Mans Series i næste måned, samt ELMS fra april og fremad – begge serier i LMP3 raceren.

Boyd har skiftet lidt frem og tilbage mellem LMP3 og LMP2 bilerne hos United Autosports. Han er forsvarende LMP3 mester i European Le Mans Series, men har et par sæsoners erfaring fra LMP2 bilen i ELMS.

Smith har kørt 12 timers løbet i Sebring hele 13 gange. Hans største bedrift var formentlig sejren i 24 timers løbet i Le Mans i 2003 for Bentley, hvor han delte bilen med Dindo Capello og Tom Kristensen. Det år var Bentley også på Sebring, men ellers kommer størstedelen af hans Sebring erfaring fra Dyson Racing, hvor han var fast mand gennem mange sæsoner. Han vendte tilbage til Bentley, da de startede deres GT3 program, og var der indtil han gik på pension som professionel. I 2019/20 sæsonen var han en del af Team LNT programmet med Ginetta LMP1 raceren, men det program blev lukket ned halvvejs gennem sæsonen, så han kun nåede fire weekender i bilen. Det er første gang at han skal køre for United Autosports.

United Autosports kørte også Sebring løbet i 2018, hvor det Phil Hanson, Paul Di Resta og Alex Brundle, som var de tre kørere på bilen. Den gang var det dog med en Ligier JS P217 Gibson. De var ikke trådt ind i serien, da FIA WEC kørte på banen i 2019, og gik glip af det aflyste løb i både 2020 og 2021. Det roder de så bod, ved at deltage i IMSA løbet – formentlig som forberedelse på 2022, hvor FIA WEC forventes at deltage på banen igen.

12 timers løbet i Sebring køres den 20. marts 2021.

Relaterede nyheder