Peugeot har Hypercar kørerne klar

Peugeot Sport har annonceret deres kørere i deres kommende Hypercar program.

Den franske bilfabrik går ind i FIA World Endurance Championship, og heriblandt 24 timers løbet i Le Mans i 2022.

Holdet har skrevet kontrakt med 7 kørere, hvoraf 6 af dem skal køre løb.

38-årige Loic Duval bliver alderspræsident blandt løbskørerne. Duval har tidligere stiftet bekendtskab med Peugeot, da han kørte i en af deres racere i 2009 for Pescarolo Sport. Sidenhen kørte han for ORECA holdet, inden han blev ansat af Audi Sport, som han kørte Le Mans og FIA WEC for fra 2012 til 2016, og sidenhen DTM. Aktuelt kører han med i IMSA WeatherTech SportsCar Championship i en Cadillac DPi racer, for JDC-Miller Motorsports holdet.

37-årige James Rossiter har fået jobbet som reserve og simulator kører for holdet. Englænderen har en stor erfaring omkring netop simulator arbejde, da han tidligere har haft samme job i Formel 1, og senest også for det mesterskabsvindende Techeetah hold i Formel E.

34-årige Paul Di Resta bringer både Formel 1 og sportsvogns erfaring med til holdet. Skotten har kørt 59 Formel 1 løb, men har senest været mest aktiv for United Autosports, hvor han vandt LMP2 klassen i Asian Le Mans Series 2018/19, og Le Mans 2020. Hvis ikke han var gået glip af Fuji FIA WEC løbet på grund af F1 opgaver, ville han kunne kalde sig LMP2 mester, sammen med holdkammeraterne.

30-årige Jean-Eric Vergne har ligeledes Formel 1 erfaring, men har haft de største succeser i Formel E, hvor han er dobbelt mester. Derudover har han været en mere eller mindre fast arbejde hos G-Drive Racing, som dog ikke er blevet til noget mesterskab, da han er blevet nød til at misse mindst et løb, hvert år.

28-årige Kevin Magnussen er netop trådt ind i sportsvogns verdenen, efter 6 sæsoner i Formel 1. Senest har han skrevet kontrakt med Cadillac Chip Ganassi Racing i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, og fandt hurtigt ind i rollen omkring hurtigere og langsommere trafik. Med en sæsons erfaring på CV’et, er han med sikkerhed klar til Hypercar i 2022.

Peugeot Sport 2022
Graphics: Peugeot Sport

26-årige Mikkel Jensen bliver Peugeot’s anden dansker på holdet. Jensen har en ADAC Formel Masters og en LMP3 titel, som de største bedrifter, men har tonsvis af erfaring fra BMW junior programmet, hvor han kørte i GT3 biler gennem flere sæsoner. I 2020 debuterede han i LMP2 kategorien, hvor han fortsætter i 2021 sæsonen, hvor han skal køre i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, plus et februarjob i Asian Le Mans Series for Car Guy i GT3 kategorien.

26-årige Gustavo Menezes er en af de mest erfarende sportsvognskørere på holdet. Amerikaneren har kørt to sæsoner for Signatech holdet, inden han skiftede til Rebellion Racing, og deres LMP1 program som han var en del af gennem to sæsoner. Senest har han skrevet kontrakt med Glickenhaus, som også kommer med en Hypercar i 2021 sæsonen. Det bliver dermed højest til en enkelt sæson for det hold.

En ting som Peugeot Sport ikke har bestemt endnu, er hvordan kørerne skal sættes sammen i de to biler. Det er noget som holdet skal i gang med at finde ud af i de kommende måneder, som står på simulator træning og udvikling, inden den køreklare bil skal testes i efteråret 2021, inden den debuterer i 2022.

Holdet har allerede annonceret, at det bliver en hjemmebygget Hypercar med hybridsystem på. I forvejen stiller Toyota Gazoo Racing også op med en hybrid Hypercar, mens Glickenhaus stiller op med en bil uden hybriddel. I 2021 stiller Alpine Elf Matmut op med en de-tunet Rebellion R13 under deres eget A480 klistermærke. Derudover er der flere LMDh hold på vej, hvor andet Audi, Porsche og Acura har meldt deres ankomst, men har ikke endelig offentliggjort, om det er 2022 eller 2023, at de stiller til start.

Relaterede nyheder