Ferrari bekræfter LMH program

Ferrari har i dag bekræftet, at de er på vej mod et LMH program.

Den italienske bilfabrikant stiller op i Hypercar kategorien, som er den nye topklasse indenfor sportsvognsræs i ACO verdenen.

Meldingen følger efter mange måneders rygter, hvor især Porsche har været presset på, for at få Ferrari til at rykke op fra GTE til Hypercar i 2023.

Det betyder formentlig også at GTE Pro lukker senest efter 2022 sæsonen, mens der ikke er nogen udløbsdato på GTE Am endnu. Her kører man alligevel med ældre biler, så her er der mulighed for at køre videre, såfremt kørerne ønsker det.

Ferrari har valgt at gå efter LMH modellen, hvor de selv skal bygge motor og chassis, og der er forholdsvis frie tøjler omkring 2- eller 4-hjulstræk, og om man ønsker hybrid eller ikke-hybrid. Det bliver formentlig en hybridbil, da de allerede har erfaring med det fra deres Formel 1 program.

Graphics: FIA WEC

2023 falder også sammen med 100 året for det første 24 timers løb i Le Mans, men falder også sammen med 70 året siden Ferrari sidst kørte med i topkategorien i Le Mans løbet.

Der er intet nyt omkring antallet af biler, men ingen tvivl om at alle deres fabriks GT kørere, inklusiv danske Nicklas Nielsen, står og tripper for at få chancen i bilen. Størstedelen af kørerne er under 40 år, og har allesammen en baggrund i formelbiler, og er dermed et perfekt mix af de unge og erfarende kørere, hvor Nielsen som yngste mand i folden, allerede er i gang med hans 3. sæson indenfor sportsvogne på allerhøjeste plan.

Ferrari støder til Toyota Gazoo Racing, Glickenhaus og Peugeot som LMH fabrikant, foruden Audi, Porsche og Acura i LMDh, som er en LMP2 racer med deres eget bodywork samt et standard hybridkit på.

Relaterede nyheder