Habsburg, Menchaca og Bradley til APR

Algarve Pro Racing får stille og roligt sæderne besat i dette års European Le Mans Series 2021.

The portugisiske hold, som bliver styret af Samantha og Stewart Cox, stiller op med i alt tre biler i ELMS, hvor bil #24 bliver under eget navn.

Ferdinand Habsburg, Diego Menchaca og Richard Bradley bliver de tre kørere på bilen.

Habsburg er allerede et kendt navn hos APR. Østrigeren vandt Asian Le Mans Series med dem i februar måned, og bliver nok en af de kørere, som får allerflest kilometer bag rattet af en LMP2 racer i 2021. Han skal nemlig også køre for Team WRT i FIA World Endurance Championship.

Menchaca kommer fra Mexico, men rykkede hurtigt til de europæiske formelbils rækker, hvor han har kørt blandt andet Formel Renault UK og Euroformula F3 Open, inden han var forbi GP3 i 2018. Herefter stod den på sportsvognsræs i Blancpain serien, som nu hedder GT World Challenge. Det bliver første gang, at han skal køre ræs med en LMP2 racer.

Algarve Pro Racing #24
Photo: JJ Media

Richard Bradley har nok kørt flere kilometer i en LMP2 racer, end visse Formel 1 kørere får kørt i en hel karriere. Briten har blandt andet kørt for KCMG, Manor og Duqueine Team, inklusiv en Le Mans sejr og er nu klar til at køre for APR.

Bilen kan meget vel gå hen at blive en Dark Horse i LMP2 kategorien i år, men det kommer til at afhænge af Menchaca’s fart. Hans to medkørere har i hvert fald vist sig lynende hurtige ombord en ORECA 07 racer.

Kørerne i bil #25, som kommer til at køre i G-Drive Racing farver, er allerede annonceret til at være John Falb, Rui Andrade de Pinto og Pietro Fittipaldi, mens Roman Rusinov får Franco Colapinto samt en endnu unavngiven 3. kører med i bilen.

European Le Mans Series 2021 starter efter planen den 18. april på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien.

Relaterede nyheder