RLR MSport med Jakobsen, Benham og Kapadia

RLR MSport har endelig bekræftet deres tre kørere til den kommende European Le Mans Series 2021 sæson.

Danske Malthe Jakobsen skal køre sin anden sæson for holdet, efter han viste imponerende fart gennem 2020 sæsonen, og ikke mindst ved Asian Le Mans Series sæsonen i februar 2021.

Han skal dele Ligier JS P320 raceren med Alex Kapadia, som har kørt for RLR MSport gennem flere omgange. Blandt andet har danske Morten Dons delt bil med ham tilbage i 2017. Kapadia er en meget hurtig kører, med stor teknisk viden omkring LMP3 racerne, og bliver dermed en vigtig sparringspartner med Jakobsen, som derved kan lære og udvikle sig endnu mere.

RLR MSport #15
Photo: JJ Media

Derudover skal Kapadia have en slags mentor ordning for Mike Benham. Benham er Bronzekøreren hos RLR MSport #15, men har vist farten i blandt andet Michelin Le Mans Cup 2019, hvor han vandt 3 af sæsonens 6 løb. Desværre knækkede sæsonen midtover, da holdet havde et kæmpe uheld under træningen på Circuit de Barcelona-Catalunya, og måtte derved pakke sammen, allerede inden den pointgivende del af weekenden var startet. De kom dog stærkt igen sidste på sæsonen, men de manglende point fra Spanien, gjorde at Benham ikke havde mulighed for at vinde mesterskabet sammen med Duncan Tappy. Tappy kører for øvrigt hos United Autosports i LMP3.

Det er også en klar fordel, at trekløveret til 2021 allerede er sat nu. Sidste år skifte Jakobsen og James Dayson konstant 3. kører, hvilket naturligvis giver noget uro på holdet, når man har forskellige kørestile, og filosofier omkring opsætningerne.

European Le Mans Series 2021 er planlagt til at starte den 18. april på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Relaterede nyheder