Reservelisten til LM24 2021 offentliggjort

Automobile Club de l’Ouest har offentliggjort listen med reserver til 2021 udgaven af 24 timers løb i Le Mans.

Der er i alt 4 hold, som er skrevet på listen.

Første reserve på listen er AF Corse med en ekstra Ferrari 488 GTE Evo til GTE Am kategorien. Bilen har allerede fuld besætning på, i form af Christophe Ulrich, Simon Mann og Sergei Sirotkin, og har startnummer #62.

Anden reserve er en ekstra Algarve Pro Racing bil til LMP2 kategorien. Her er Mark Patterson og Naveen Rao skrevet på indtil videre. Lidt besynderligt, da det er to Bronze kørere, men der skal bruges en del budget, til at starte med en bil – og især en ekstra bil, hvis holdet ikke plejer at drive så mange biler på samme weekend.

Garage 59 var med i Asian Le Mans Series, men gik glip af en Le Mans billet med kun få point. Derfor har de nu smidt en Aston Martin Vantage GTE Am i puljen med reserver, hvor svenske Alexander West er skrevet på som kører.

Luzich Racing Ferrari #61
Photo: JJ Media

Sidst men ikke mindst, så er der dobbelt op fra AF Corse, med endnu en GTE Am bil, som har startnummer #61. Her er Francesco Piovanetti skrevet på som kører. Han har kørt i Asian Le Mans Series i et par sæsoner sammen med Ozz Negri Jr., og var også til start på Le Mans i 2020 sæsonen, hvor de havde Come Ledogar med i bilen. De havde nok håbet på at være lidt længere fremme end 4. reserve, men i det mindste er de med på listen.

DragonSpeed overvejede at skrive deres BR1 LMP1 racer på listen, men droppede planerne igen.

Holdene bliver lukket ind i løbet i den rækkefølge, såfremt nogle af de andre hold falder ud.

I følge vores oplysninger, er der som minimum et hold som hænger i en tynd tråd grundet økonomi. Men der er lang tid indtil august, så meget kan nå at ske.

Hele den aktuelle deltagerliste og reserveliste kan ses her.

24 timers løbet i Le Mans 2021 er planlagt til 21.-22. august.

Relaterede nyheder